Vi leder efter en erfaren Account Manager, som har solide resultater indenfor videreudvikling af kunderelationer og salg af softwareløsninger til beslutningstagere i større danske virksomheder.

Virksomhed

Softwarehuset OmniCar A/S blev etableret i 2016 med fokus på at udvikle softwareløsninger til salgsleddet i bilbranchen. Baseret på virksomhedens indsigt i bilbranchen, har den skabt nogle innovative løsninger, som bidrager til bedre indtjening for den enkelte bilforhandler/importør – gennem øget omsætning per kunde, flere kunder og bedre kunderelationer.

Den samlede løsning håndterer hele salgsprocessen fra lead generering til ordremodtagelse både for bilsalg og for servicesalg. Samtidig giver løsningen den enkelte forhandler/importør mulighed for at tilknytte en række smarte funktioner.

OmniCar beskæftiger i dag godt 20 medarbejdere, og er inde i en rivende udvikling – ikke mindst fordi virksomheden tilbyder noget unikt og anderledes i forhold til sine konkurrenter.

Organisation

Den nye account manager indgår i OmniCars salgsteam og rapporterer til den administrerende direktør.

Stillingen

Der er tale om salg af løsninger til autobranchen, som understøtter og fremmer salget af service. Derfor er det vigtigt, at kandidaten kan kommunikere til både forretningssiden og IT-siden af kundeorganisationen. Beslutningstageren vil typisk være på direktør-niveau.

 

Personen skal primært arbejde med salg til nye kunder, hvilket bl.a. medfører følgende arbejdsopgaver:

  • Kvalificering af kundepotentiale
  • Identificering af nye potentielle kunder og salgsmuligheder hos eksisterende kunder
  • Udarbejde og gennemføre account planer med kunderne
  • Vedligeholde og udvikle relationer til beslutningstagere hos eksisterende kunder
  • Afdækning af kundens udfordringer/behov
  • Udarbejdelse af business case for kunde + tilbud
  • Forhandling af kontrakt

 

Virksomhedens vækstmål er bundet op på evnen til både at øge engagementet hos eksisterende kunder samt at tiltrække nye kunder.  Nærværende stilling adresserer videreudvikling af nye kunder.

Kandidaten

Du sidder i dag sandsynligvis i en lignende stilling med gode resultater med tilsvarende IT-løsninger eller andre forretningssystemer.

Krav:

  • Dokumenteret erfaring og succes med salg af IT-løsninger til autobranchen
  • God forretningsforståelse samt evne til at identificere og udvikle forretningsmæssige behov hos kunden
  • Udpræget relations skabende og ønske om at være en del af en vækstvirksomhed
  • Skal kunne tage selvstændige initiativer, tænke og arbejde ud af boksen og må ikke være bange for at gribe telefonen
  • Lyst til at arbejde i en mindre, men ambitiøs virksomhed, med de vilkår som en sådan byder
  • Relevant videregående uddannelse – teknisk eller kommerciel
  • Har et stort eksisterende netværk inden for autobranchen
  • Kendskab til brug af CRM

Arbejdssted

Fra din bopæl på Fyn eller i Jylland.

Tiltrædelse

Snarest – men vi venter gerne på den rette.

Løn- og ansættelsesvilkår

  • Konkurrencedygtig grundløn
  • God provisionsordning og bonusordning
  • Et job med frihed til at forme sin egen hverdag,
  • Et uformelt arbejdsmiljø,
  • Tæt sparring med ledelsen i firmaet
  • Som udfarende Account Manager på det danske marked må stor rejseaktivitet forventes, herunder at en stor del af aktiviteten vil være i hele landet.

Kontakt

Klavs Jarl Jørgensen

Headhunter & partner

Mail: kjj@expuri.com

Mobil: 30 24 95 75

Upload dit CV / Ansøgning. Max. størrelse: 256 MB. (Vælg alle filer på en gang).