For en af vore kunder med et stærkt brand indenfor industriel hydraulik, søges en stærk salgsorienteret operationel Salgschef med kendskab til branchen, hydraulikløsninger og komponenterne. Den rette person vil få ansvaret for udbygning og vækst af forretningsenheden, sammen med 5 medarbejdere.

Virksomheden

Virksomheden er en ekspansiv international virksomhed med stor erfaring inden for industriel automatisering og førende i verden inden for hydraulik, liniær-, montage og servoteknik med en omsætning på 6 mia. EUR.

Virksomheden har datterselskaber og fabrikker over hele verden.

Den danske organisation er i god vækst med mange spændende udviklingsprojekter i pipelinen for både mellemstore og store danske virksomheder. Det danske hovedkontor er placeret i Storkøbenhavn med lokale kontorer i Jylland og på Sjælland.

Organisation

I Danmark er virksomheden i god vækst og staben udvides løbende.

Organisationen er præget af en god dynamisk virksomhedskultur med stor fokus på kvalitet, teknologi, højt fagligt niveau med engagerede kollegaer.

Afhængig af din baggrund vil du blive tilbudt en grundig træning og oplæring i virksomhedens produkter og løsninger, primært på det danske hovedkontor samt i de relaterede Nordiske selskaber.

Stillingen

Du refererer direkte til den Danske Divisionschef og bliver en del af lederteamet. Du vil få ansvaret for forretningsenheden med en betydelig omsætning, samt den fremtidige strategi for hydralikforretningen på det danske marked. Sammen med din sælgerstab får du selvfølgelig også ansvaret for implementering af strategien, samt sikre væksten i Danmark.

Du bliver leder af et stærkt team, hvor vidensdeling, sparring og samarbejde vægtes højt. Som operationel Salgschef er det vigtigt at du er ude i felten sammen med dit team for at udvikle både kunder og medarbejdere. Det forventes at du med coachende tilgang kan opbygge en vinderkultur med brug af Balanced Scorecard, KPI’er samt PDCA ( Plan Do Check Act ) processer.

 

Kandidaten

Du er sandsynligvis på vej op af din karrieresti med lyst til operationel ledelse af en forretningsenhed og tidligere arbejdet med salg, men med forståelse af hydraulikmarkedet i Danmark. Alternativt kan du have været Produktchef med lyst til salg og ledelseserfaring inden for beslægtet brancher.

Du har vindermentalitet og en klar ambition om at blive en af virksomhedens mest succesrige forretningsenheder. Du er en typisk Hunter der gennem / sammen med dine kollegaer og medarbejder nyder at skabe kontakt, opsøge nye kunderelationer og altid klar til at lukke en ordre når chancen byder sig.

Øvrige kvalifikationer

  • Du kan dokumentere gode salgs- og ledelsesmæssige-resultater
  • Motiverende og situationsbestemt lederstil
  • Rigtig god kommerciel forståelse og i stand til at berige andre med denne
  • Solid teknisk baggrund og i stand til at forstå kundens applikationer
  • Erfaring med salg af produkter til industrien
  • Sociale og analytiske evner med et godt drive
  • Engelsk i skrift og tale. Kendskab til tysk en fordel

 

Benefits

Der tilbydes en attraktiv gage i forhold til kravene i stillingen.

Ansøgning

Ansøgning sendes til Ole Harboesgaard Jensen på mailadressen

oj@expuri.com

For yderligere information, kontakt venligst:

Ole Harboesgaard Jensen

Headhunter og Partner

Mail oj@expuri.com

Mobil  20 123 795

Upload dit CV / Ansøgning. Max. størrelse: 256 MB. (Vælg alle filer på en gang).