Planlægningsingeniør – Vanddistribution

Med stor lyst til og interesse i at udvikle det fremtidige vanddistributionsnet i Trekantområdet

 

Virksomheden

TREFOR Vand A/S er en del af EWII-koncernen, som er en national energikoncern med internationale aktiviteter, der arbejder for udviklingen af fremtidens klimavenlige energiteknologier – særligt inden for produktion af varme, vindstrøm, elkøretøjer, brændselsceller, velfærdsteknologiske løsninger, bredbånd og naturligvis vandforsyning.

 

Stillingen

Som Planlægningsingeniør i TREFOR Vand A/S samarbejder du med ledelsen og dine kollegaer på at udvikle og herefter implementere strategierne i brugbare projekter og få disse eksekveret, således at distributionsnettet af vand til alle tider er optimalt for både private kunder og erhvervsvirksomhederne i TREFOR Vand A/S’ forsyningsområde. Dette område dækker bl.a. Kolding, Vejle, Fredericia og Middelfart.

Ansvarsområdet er bredt, og du vil være i kontakt med mange interessenter i dagligdagen, da udvikling og vedligehold af distributionsnettet berører mange landområder og de beslutningstagere, som er i den forbindelse.

TREFOR Vand A/S investerer kraftigt i renovering og udbygning af vandforsyningsnettet – og som Planlægningsingeniør omfatter dit ansvar:

  • Deltagelse i beslutningsprocessen om udvikling og udvidelse af distributionsnettet
  • Bidrage til TREFOR Vand A/S’ 10 & 20 årsplaner (årlige investeringer på 3 cifret millionbeløb)
  • Medvirke til udarbejdelse af driftsbudgetter
  • Koordinere og planlægge anlægs- og vedligeholdsprojekterne
  • Ansvar for det daglige arbejde med distributionsanlægget og projektporteføljen på strukturniveau
  • Tilrettelæggelse af projektarbejdet under hensyntagen til miljø, kunderne, teknik og økonomi
  • Daglig kommunikation med myndigheder, lodsejere og større kunder

Stillingen som Planlægningsingeniør refererer til chefen for Vanddistribution, og dermed bliver man i stillingen ansvarlig for overordnet at beskrive grovtraceringer og dimensionering, hvorefter underleverandører kan foretage fintraceringer samt estimere tid og pris. Herefter overdrages projekterne til dine kolleger, som sikrer den praktiske gennemførelse. Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø og får 21 kompetente kolleger, hvor I samarbejder om projektafviklingen. Ligeledes er det en moderne virksomhed med stor trivsel blandt kollegerne.

 

Kandidaten

Fagligt har du

  • en uddannelse som ingeniør, gerne med 5-8 års erfaring
  • erfaring med vandforsyningsdrift og vanddistribution
  • erfaring med projektledelse
  • gerne erfaring med netmodeller og hydraulikberegning.

Personligt er du

  • god til at danne dig et godt overblik og arbejder struktureret
  • god til at kommunikere med mange interessenter og trives godt med kommunikation på mange niveauer
  • Forhandlingsvant – og kan forhandle på den gode måde med respekt for relationerne
  • robust og kan håndtere mange bold i luften
  • god til at tænke i løsninger og du arbejder ihærdigt med opgaverne.

 

Øvrigt

Du behersker fagrelevante it-værktøjer.

 

Kontakt

Venligst send din ansøgning & CV til:

Anne Galsgaard

Mail: ag@expuri.com

 

For evt. yderligere oplysninger om stillingen – kontakt:

Martin Ingwersen

Mail: mi@expuri.com

Tlf. +45 31 47 45 34

www.expuri.com

Upload dit CV / Ansøgning. Max. størrelse: 256 MB.