Ambitiøs salgsingeniør med erfaring inden for salg af automationsløsninger og robotter søges til kapitalstærk og vækstorienteret automationsvirksomhed

Virksomheden

Vores kunde sælger og implementerer komplette maskin- og robotløsninger fra flere af verdens førende producenter til den danske metalindustri.

Virksomheden har specialiseret sig i løsninger, der nemt og effektivt implementeres og giver kunderne hurtige konkurrencefordele med øget effektivitet.

Virksomheden sikrer sine kunder en stor driftssikkerhed med en omfattende og landsdækkende serviceafdeling som tilbyder døgnservice, servicekontrakter og support ligesom effektiv logistik sikrer dag-til-dag levering af reservedele.

Virksomheden ligger i Østjylland. Salgsdistriktet er Fyn og Sjælland.

Organisation

Der er ca. 55 ansatte i virksomheden.

Stillingen

Salgsingeniøren bliver ansvarlig for salg af automationsløsninger på Fyn og Sjælland. Reference til afdelingschefen.

Salgsingeniøren skal i samarbejde med afdelingschefen udarbejde salgsplaner og efterfølgende selvstændigt bearbejde målgruppen.

Han/hun skal primært beskæftige sig med opsøgende salg og projektgennemførelse til nye kunder.

Salgsingeniøren er ansvarlig for at optimere kundens produktion med automationsløsninger fra skitse til kontraktindgåelse.

Opgaver:

  • Opsøgende salg til produktionsledelse (tekniske direktører, vedligeholdelseschefer m.m.)
  • Drøfte og udvikle effektiviseringsforslag
  • Deltage i projektgrupper med kundens tekniske team
  • Selvstændigt forberede og gennemføre demoer af robotter som kunden
  • Udarbejde løsningsforslag for den samlede automationsløsning
  • Gennemføre kommercielle forhandlinger og kontraktindgåelse

Kandidaten

Du har erfaring med salg af automationsløsninger.

Du forstår de kommercielle problemstillinger i en produktionsenhed og kan identificere potentialet for kunderne. Du nyder det opsøgende arbejde og de kommercielle aktiviteter. Samtidig har du en god teknisk indsigt inden for robotter og automation, som gør dig i stand til at være sparringpartner for kundens tekniske stab.

Du har en uddannelse som maskinmester, el-installatør, el-ingeniør eller lignende og god indsigt i maskinstyringer og automation.

Du er som person målrettet og resultatorienteret. Du arbejde selvstændigt og vedholdende for at nå dine mål.

Du bor på Sjælland.

Benefits

Der tilbydes en attraktiv gage i forhold til kravene i stillingen.

Ansøgning

Ansøgning sendes til Ulrik Bo Andersen på mailadresse ua@expuri.com

Kontakt for yderligere oplysninger

Ulrik Bo Andersen

Headhunter og CEO

Mail ua@expuri.com

Mobil  31 33 82 21

Upload dit CV / Ansøgning. Max. størrelse: 256 MB. (Vælg alle filer på en gang).