• Økonomi, HR & Administration
  • Odense
  • Denne stilling er blevet besat

Til større og meget solid ejendomsadministrator i Odense søges en administrationschef med kundeansvar.  

 

Virksomheden

Vores kunde, Domhusgaarden Ejendomsadministration, administrerer tæt på 9.000 lejemål og er således blandt de største på Fyn.

 

Der er tale om administration af private bolig- såvel som erhvervslejemål, andelsboligforeninger, ejerforeninger og almene boliger.

 

Domhusgaarden Ejendomsadministration tilbyder sine kunder styring af alt administration fra daglige administrative og ledelsesmæssige opgaver til regnskab, årsrapportering og gennemførelse af generalforsamlinger og består af meget erfarne partnere og medarbejdere med stor ekspertise i driften af boligforeningers og private udlejeres ejendomme.

 

Ud over driften har Domhusgaarden Ejendomsadministration ekspertise inden for administration af byggesager og renoveringer og råder over et stort netværk indenfor byggeri. Virksomheden assisterer således sine kunder med effektive renoverings- og nybygningsprojekter.

 

Virksomheden har gennem årene opbygget meget tætte og langvarige kunderelationer.

 

Domhusgaarden Ejendomsadministration er i en positiv udvikling, hvorfor der nu er behov for mere support til ledelsen.

Organisation

Administrationschefen skal supportere ledelsen og referere til partnerne.

Der er i alt 22 ansatte i virksomheden, som er placeret i Odense.

Stillingen

Stillingen er som følge af stor kundetilgang nyoprettet og refererer til partnerne i virksomheden.

Administrationschefen får sammen med partnerne det overordnede ansvar for den daglige administration af en række kunder.

Administrationschefen skal aflaste partnerne og bliver ansvarlig for fastholdelse af et højt serviceniveau, såvel som ansvarlig for sin egen kundeportefølje.

Det er administrationschefens ansvar sammen med partnerne at medvirke til sparring og vejledning til medarbejderne.

 

 

Ansvarsområder:

  • Støtte ejendomsadministratorer og varetage daglig problemløsning over for lejere, kunder m.m.
  • Kontakt til bestyrelsesmedlemmer, ejere, lejere og håndværkere
  • Administrativ styring af mindre byggesager
  • Rådgivning om juridiske, økonomiske og tekniske forhold vedrørende ejendomme
  • Udarbejde driftsregnskaber og budgetopfølgning
  • Forestå og optimere administrative processer
  • Afholdelse af generalforsamlinger i ejerboliger og andelsboligforeninger

Succeskriterier

Inden for de første 12 måneder forventes administrationschefen at have

 

·         Bidraget til aflastning af ledelsen og fået etableret et fortroligt forhold til indehavere og medarbejdere

·         Overdraget en kundeportefølje med fastholdelse af kundetilfredshed

  • Struktureret de administrative processer

Kandidaten

Der kan være flere tilgange til denne stilling. Du kan i dag sidde som leder af en mindre ejendomsadministration, men ønsker at være en del af et større og vækstorienteret set-up eller være ejendomsadministrator med ønske om mere ansvar.

 

Du kan også i dag arbejde som anden økonomisk rådgiver fra f. eks. revision eller i økonomifunktion eller på anden måde have en god erhvervsmæssig erfaring inden for økonomi.

 

Du motiveres af en dagligdag med mange forskelligartede opgaver og evner at gå ind i nye problemstillinger inden for det økonomiske, juridiske og byggetekniske område med støtte fra fagspecialister internt såvel som eksternt.

Din gode situationsfornemmelse gør dig i stand til at navigere konstruktivt overfor såvel kunder, lejere, håndværkere og medarbejdere.

 

Du sætter dig grundigt ind i tingene, er god til at formulere dig skriftligt og mundtligt og kan derfor argumentere og dokumentere forhold, så du vinder omgivelsernes respekt.

 

Beskrivende ord på din person kunne være ordentlig, systematisk, omhyggelig, reflekterende, analyserende, ansvarsbevidst.

 

Øvrige krav:

  • Økonomisk uddannelse, gerne HD, kandidat eller lignende
  • Mindst 5 års relevant erhvervserfaring inden for økonomi
  • Gerne relevant juridisk og byggeteknisk indsigt – men ikke et krav
  • Gerne erfaring fra ejendomsadministration – men ikke et krav

 

Benefits

Der tilbydes en gage i forhold til kravene i stillingen.

Ansøgning bedes sendt til

[email protected]

Ulrik Bo Andersen

Kontakt

Ulrik Bo Andersen

Headhunter og CEO

Mail [email protected]

Mobil 31 33 82 21