Mr er en landsdækkende kæde med 70 inspirerende kvalitetsbutikker inden for herremode. Vi tilbyder et bredt sortiment af stærke mærkevarer og lægger vægt på et højt fagligt niveau og en professionel service i butikkerne og online.

Mr Indkøbsforeningen af 1964 A.M.B.A. er driftsselskabet bag de selvstændigt ejede butikker. Foreningen blev etableret i 1964 af en gruppe driftige købmænd, der så store muligheder i fællesskabet.

I maj 2012 lancerede Mr en webshop med et stort udvalg af tøj til mænd, og i 2018 har Mr netop lanceret en erhvervsportal, hvor erhvervsdrivende og deres medarbejdere selv kan bestille tøj efter forudgående aftale med en lokal butik.
Mr driver i øvrigt 3 varemærker som udvikles og lagerføres fra vores hovedsæde i Kolding. Produkterne sælges til foreningens medlemmer og strategiske partnere i Europa.
Mr har hovedsæde i Kolding med 14 medarbejdere.

Du kan læse mere om Mr på www.mr.dk  , og du kan desuden finde os på Facebook og Instagram.

 

JOBBET.

Økonomichefen varetager selvstændigt hovedansvaret for økonomi/logistik og IT-funktionen.

Hovedkontoret består af 14 medarbejdere hvoraf de 6 refererer direkte til Økonomichefen.

Din hovedopgave bliver at vedligeholde og udvikle de driftsøkonomiske styringsværktøjer i den samlede værdikæde, samt at danne retvisende, kommunikative og visuelle beslutningsgrundlag for ledelsen og virksomhedens ejerkreds.

Centrale opgaver:

  • Proaktiv sparring på alle niveauer således at virksomheden står stærkt såvel internt som eksternt.
  • Tæt samarbejde med kædens CEO om hele virksomhedens ledelse og drift – både strategisk og operationelt.
  • Økonomistyring og rapportering til direktion og bestyrelse af månedsregnskaber, kvartalsregnskaber, årsregnskaber og øvrigt relevant materiale i samarbejde med økonomifunktionen.
  • Løbende udvikling af virksomhedens driftsøkonomiske styringsværktøjer.
  • Virksomhedens logistiske set-up.
  • Budgettering og forecast, samt medvirke til at budgetter realiseres og økonomien optimeres.
  • For- og efterkalkulationer, inkl. løbende analyse, optimering og opfølgning på de enkelte afdelingers økonomi – og nøgletal.
  • Optimal anvendelse af ERP afledt af forretningsprocesser på tværs af afdelingerne.
  • Likviditets- og risikostyring, cash management.
  • Facilities som inkluderer kontorer, lager, biler mv.
  • Ledelse, coaching og udvikling af medarbejdere.
  • Deltagelse på bestyrelsesmøder og strategiprocesser.

 

 

DIN PROFIL.

Du bliver en del af en professionelt drevet kæde, der har klare vækstplaner og ambitioner. Disse skal realiseres med en forretningsorienteret Økonomichef, der kan realisere processer og system understøttelse i overensstemmelse med ambitionerne. På ledergruppeniveau forventes det, at du byder ind med præcise analyser, udfordrende spørgsmål, positiv opfølgning og godt humør. Økonomirutinerne behersker du til fingerspidserne – og du er ikke bange for selv at tage fat.

Du har en økonomisk relevant uddannelse (cand.merc., cand.oecon., HD-R) og gerne flere års erfaring med økonomi, regnskab og forretningsudvikling-– og du har vist, at du kan understøtte dette, med de rette analyser, processer og systemer.

Du er kendt for at have et godt overblik og at være et skridt foran i dine analyser, fordi du som person hurtigt gennemskuer problemstillinger og evner at koble tal med forretningsforståelse. Dette kombineret med din faglige viden gør dig til en efterspurgt sparringspartner, både blandt lederkolleger og medarbejdere. Du er struktureret og analytisk og bevæger dig naturligt fra bestyrelsesmøder til maskinrummet. Engelsk i skrift og tale på forhandlingsniveau, og du behersker naturligt diverse ERP-systemer. Det vil være en fordel, at du har et godt kendskab til Navision.

VI TILBYDER.

Du vil få en særdeles spændende stilling i et fagligt og dynamisk miljø med dygtige og dedikerede kolleger.  Du kan se frem til en stor kontaktflade i organisationen, og forvente interessante opgaver krydret med mulighederne for selv at præge hverdagen.

Løn tilbydes på et attraktivt, konkurrencedygtigt niveau og modsvarer naturligvis de opstillede krav.

Stillingen er på Mr hovedkontor i Kolding, hvorfor det forventes at køreafstanden er begrænset hertil.

Kontakt

Venligst fremsend senest 10/1 2019 kort ansøgning og relevant CV til

Hans-Peter Rasmussen expuri.

E-mail: [email protected]

Tlf. +45 21286888.

Se mere på www.expuri.com

 

Upload din Ansøgning, CV eller andre relevante filer. Max. størrelse: 256 MB.
Jeg accepterer, at expuri må benytte og opbevare mine persondata, herunder ansøgning, CV, eksamensbeviser, udtalelser, personprofilanalyser, headhunterens notater efter interviews samt notater fra evt. referencesamtaler. Jeg accepterer, at expuri opbevarer disse persondata fortroligt til vurdering af mit kandidatur til denne eller fremtidige jobmuligheder uden at videregive persondata til tredje part uden min accept. Jeg kan til enhver tid henvende mig til expuri og få samtlige mine persondata slettet.