Vil du organisere din egen arbejdsdag og have ansvar for egne kunder? Kan du se dig selv i en stilling, hvor du både har at gøre med landbrug og robot-teknologi? Så er du måske den kandidat, vi leder efter.

Virksomheden

Vores kunde, DeLaval, er markedsførende inden for malkesystemer, udstyr og relaterede services til bæredygtig mælkeproduktion i hele verden. Virksomheden har et omfattende produktprogram på et meget højt teknologisk niveau og udvikler, producerer, distribuerer og installerer selv en række tekniske produkter indenfor automatisk malkning, malkestalde, malkekarruseller, besætnings-styring, køling & mælkeopbevaring, fodring, gødningshåndtering m.m.

I den danske organisation er der cirka 100 ansatte, som arbejder med salg, service, installation, support og rådgivning til det danske marked.

 

Se mere om virksomheden her:

https://www.delaval.com/da/

Stillingen

I rollen som Area Sales Manager bliver du ambassadør for DeLaval og styrer dine projekter med sikker hånd fra lead og indtil handover i samarbejde med anlægschefen og kunden.  

Du indgår i et team med 6 erfarne kolleger og en professionel stalddesigner.

 

Opgaver:

  • Styre teknisk projektsalg, ofte med længerevarende salgsprocesser.
  • Skabe og udvikle relationer til kunder samt vejlede og motivere nye og eksisterende kunder.
  • Udarbejde handlingsplan for dit eget område i samråd med salgschefen.
  • Deltage i og hjælpe med at organisere salgsaktiviteter som messer og andre netværksaktiviteter.
  • Lave tilbud med tekniske specifikationer inklusive CAD-tegninger.
  • Tæt samarbejde med marketing, produktspecialister, projektledere, vores leasingselskab, banker og andre stakeholders.

Kandidaten

Vi søger dig, der ved, hvordan du øger markedsandelen for området.

  • Kunde- og resultatorienteret holdspiller.
  • Du har kendskab til landbruget og interesse for at specialisere dig i mælkeproduktion.
  • Som person er du en selvstarter, struktureret og god til at pleje relationer.
  • Det vil være en fordel, hvis du har uddannelse inden for landbrug med teknik som speciale.
  • Erfaring i en kommerciel stilling vil være en fordel.
  • Stærk kommunikativ. Taler og skriver engelsk.
  • Det vil være en fordel, hvis du har bopæl i eller nær distriktet.

 

Den overvejende del at tiden vil foregå hos dine kunder. Resten af tiden vil være på kontoret i Kolding og/eller på hjemmekontor. 

CV og motivation for stillingen bedes sendt til

Ulrik Vind-Andersen på ua@expuri.com

Yderligere information om stillingen:

Ulrik Bo Vind-Andersen

Headhunter & CEO

Tlf. 31 33 82 21

Mail ua@expuri.com

Upload din Ansøgning, CV eller andre relevante filer. Max. størrelse: 256 MB. NB hold CTRL-tasten nede, når du vælger mere end et dokument.
Jeg accepterer, at expuri må benytte og opbevare mine persondata, herunder ansøgning, CV, eksamensbeviser, udtalelser, personprofilanalyser, headhunterens notater efter interviews samt notater fra evt. referencesamtaler. Jeg accepterer, at expuri opbevarer disse persondata fortroligt til vurdering af mit kandidatur til denne eller fremtidige jobmuligheder uden at videregive persondata til tredje part uden min accept. Jeg kan til enhver tid henvende mig til expuri og få samtlige mine persondata slettet.