Analytisk og initiativrig konsulent

Flere og flere virksomheder arbejder mere strategisk med det offentlige marked – derfor har Institut for Business to Government (B2G) mere travlt end nogensinde, og søger nu en B2G Konsulent.

Stillingen

B2G leverer en række rådgivningsydelser (strategiske og taktiske indsatser), som hjælper virksomheder med at få succes på det offentlige marked. Du får ansvaret for leverancen af disse i samarbejde med dine kollegaer – herunder gennemførelse af workshops, markedsafdækninger, salgsstrategier m.m.

Stillingen omfatter daglig kontakt og koordinering med kunder samt B2Gs associerede konsulenter. Du koordinerer selv dine leverancer, som blandt andet omfatter:

  • Forberedelse og deltagelse i workshops og præsentationer
  • Research (desk research, databasesøgninger, telefoninterview m.m.)
  • Analyse & produktion – sammendrage og lave anbefalinger
  • Præsentationer og handlingsplaner

Du tilbydes

Spændende opgaver og kunder, en virksomhed med højt til loftet, stort ansvar med mulighed for at udvikle dine rådgivningskompetencer og sætte dit eget præg på opgaver og processer.

Din baggrund

Som person er du initiativrig, god til at arbejde selvstændigt, har en høj grad af ansvarsfølelse og du er struktureret – du vil komme til at koordinere flere forskelligartede leverancer samtidig.

Du har formentlig en uddannelse på Bachelor- eller Master-niveau, så du har den teoretiske værktøjskasse med dig. Din arbejdsmæssige erfaring kan være fra konsulentverdenen, eller fra forretningsudvikling i det offentlige eller private erhvervsliv.

Du er en god kommunikator i skrift og tale på dansk og engelsk. Og du mestrer MS Office.

Arbejdssted

Fra virksomhedens kontorer i Symbion på Østerbro.

Tiltrædelse

Snarest – hvis du er den helt rigtige.

Løn- og ansættelsesvilkår

Fuldtidsstilling. Du tilbydes en attraktiv lønpakke. PC, bredbånd og mobiltelefon stilles til rådighed.

Kontakt

Klavs Jarl Jørgensen

Headhunter & partner

Mail: [email protected]

Mobil: 30 24 95 75

 

Om virksomheden

Institut for Business to Government (B2G) er den eneste virksomhed i Danmark som er specialiseret i strategisk salgsrådgivning til virksomheder, som bidrager til hurtigere og bedre resultater på det offentlige marked.

Institut for Business to Government har fire fastansatte medarbejdere og et tilsvarende antal associerede rådgivere. Du vil referere til virksomhedens grundlægger og administrerende direktør.

 

Upload din Ansøgning, CV eller andre relevante filer. Max. størrelse: 256 MB. NB hold CTRL-tasten nede, når du vælger mere end et dokument.
Jeg accepterer, at expuri må benytte og opbevare mine persondata, herunder ansøgning, CV, eksamensbeviser, udtalelser, personprofilanalyser, headhunterens notater efter interviews samt notater fra evt. referencesamtaler. Jeg accepterer, at expuri opbevarer disse persondata fortroligt til vurdering af mit kandidatur til denne eller fremtidige jobmuligheder uden at videregive persondata til tredje part uden min accept. Jeg kan til enhver tid henvende mig til expuri og få samtlige mine persondata slettet.