Solteq er i rivende udvikling – nu søges en ambitiøs og resultatskabende Sales Manager, der kan drive og udvikle salget af virksomhedens ERP-produkter og services baseret på Business Central/LS fra kontoret i København.

Virksomheden

Solteq er et Nordisk software hus med mere end 600 medarbejdere der udbyder en portefølje af IT-løsninger med speciale i digitale forretningsløsninger og specialiserede brancheløsninger. Virksomheden har hovedsæde og er børsnoteret i Finland.

Aktiviteterne i Danmark, Norge og Sverige er samlet i datterselskabet Solteq Nordic Growth, som beskæftiger 75 dedikerede medarbejdere fordelt på kontorer i henholdsvis Århus og København samt Oslo, Karlstad og Stockholm.

Solteqs ydelser dækker alle aspekter af kundens aktiviteter, fra digital forretningsudvikling til rådgivning samt service design og implementering og vedligeholdelse. I takt med en hastig udvikling i den digitale transformation, er det Solteqs målsætning at være blandt de første udbydere af nye teknologier samt at fokusere på udvikling af egne softwareprodukter og services.”

Løsningsporteføljen omfatter bl.a. NAV/Business Central, E-commerce, BI & Analytics, Deep Vision, Master Data Management, PIM, Robotics og en lang række specialiserede brancheløsninger.

Stillingen

Dine primære ansvarsområder bliver at drive og udvikle salget af Solteqs BC/LS-forretning i Østdanmark.

Dit arbejde består i at skabe nysalg, krydssalg og mersalg henvendt til eksisterende kunder, ligesom du afsøger nye muligheder i markedet og iværksætter marketing og salgs initiativer til fremme af salget til nye kunder. En væsentlig del af dit arbejde bliver også at opbygge tætte kunderelationer med beslutningstagere og interessenter hos kunderne.

Din dagligdag vil gå med at aftale og afholde kundemøder, hvor du afdækker og udvikler behov. Baseret på identificerede behov laver du tilbud i samarbejde med kompetente kolleger, hvorefter du sikrer at tilbuddet præsenteres og besluttes sammen med kunden.

Endelig informerer du om dine aktiviteter og styrer dine salgsindsatser i CRM.

Kandidaten

Du kommer med relevant erfaring, hvor du har skabt gode resultater inden for salg af ERP-løsninger eller anden forretningssoftware, fx E-commerce, BI og Digital Marketing løsninger. Et vist kendskab til BC/LS vil være en fordel, men det er ikke et krav.

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, til gengæld forventer vi at du er en metodisk salgsperson med relevante salgsteknikker, og at du trives i dialogen med C-level beslutningstagere.

Det er væsentligt at du har en vis erfaring med nysalg, hvor du har ideer til virksomme salgs- og marketing initiativer – så du samlet behersker salget fra salgsemne identifikation til aftaleindgåelse.

Som person er du empatisk med en god portion gåpåmod, der sætter dig i stand til at forstå og tilpasse dig den aktuelle salgssituation. Samtidig har du et godt humør, og er nysgerrig på nye områder inden for IT.

Du er selvstændig af natur og således i stand til egenhændigt at træffe beslutninger, der vedrører dine daglige salgsaktiviteter inden for forretningsområdet, og strukturere i dine salgsindsatser og i din brug af CRM.

Du taler og skriver dansk og engelsk, og måske har du endda et vist kendskab til norsk eller svensk.

Arbejdssted

Fra virksomhedens kontor på Havneholmen i København V

Tiltrædelse

Snarest – men man venter gerne på den rette kandidat.

Løn- og ansættelsesvilkår

Du tilbydes en fuldtidsstilling med en lønpakke med pension som svarer til kravene til stillingen, desuden får du PC, bredbånd og mobiltelefon stillet til rådighed, og en sundforsikring med tandlægedækning.

Kontakt

Klavs Jarl Jørgensen

Partner & headhunter

Mail: [email protected]

Mobil: 30 24 95 75

Upload din Ansøgning, CV eller andre relevante filer. Max. størrelse: 256 MB. NB hold CTRL-tasten nede, når du vælger mere end et dokument.
Jeg accepterer, at expuri må benytte og opbevare mine persondata, herunder ansøgning, CV, eksamensbeviser, udtalelser, personprofilanalyser, headhunterens notater efter interviews samt notater fra evt. referencesamtaler. Jeg accepterer, at expuri opbevarer disse persondata fortroligt til vurdering af mit kandidatur til denne eller fremtidige jobmuligheder uden at videregive persondata til tredje part uden min accept. Jeg kan til enhver tid henvende mig til expuri og få samtlige mine persondata slettet.