Til automationsvirksomhed med stort potentiale søges en ambitiøs og kommerciel Chef for Automationsdivisionen.

 

Virksomheden

Vores kunde Flextek A/S sælger og implementerer komplette maskin- og robotløsninger fra flere af verdens førende producenter til den danske metalindustri.

 

Virksomheden har specialiseret sig i løsninger, der nemt og effektivt implementeres og giver kunderne hurtige konkurrencefordele med øget effektivitet.

 

Flextek sikrer sine kunder en stor driftssikkerhed med en omfattende og landsdækkende serviceafdeling som tilbyder døgnservice, servicekontrakter og support ligesom effektiv logistik sikrer dag-til-dag levering af reservedele.

 

Domicil: Hedensted.

 

Se mere om virksomheden her:

 

https://flextek.dk

Organisation

Der er ca. 60 ansatte i virksomheden.

Stillingen

Chefen for Flextek Automation refererer direkte til den adm. direktør.

Han/Hun bliver ansvarlig for:

  • Flextek Automation, som består af såvel sælgere som teknikere
  • At øge salget af robot/automationsløsninger til slutkunderne, samt medvirke ved indgåelse af større salgsaftaler
  • At videreudvikle, aktivere og optimere serviceområdet inden for robotter og automation
  • At udvikle et netværk af forhandlere i hele Europa inden for standard robotløsninger
  • Afdelingens samlede budget og resultat

Øvrige opgaver:

  • Lede og motivere afdelingens personale
  • Udvikle og gennemføre salgsplaner
  • Kundebesøg
  • Kontraktforhandling
  • Planlægning af servicebesøg
  • Sikre kompetenceniveau i organisationen
  • Administration og rapportering til ledelse

 

Succeskriterier

Chefen for Flextek Automation forventes:

  • At sikre et godt ledelsesskifte og skabe tillid internt såvel som eksternt i organisationen
  • At skabe vindermentalitet og performance-kultur i afdelingen
  • At skabe markant salgsvækst af automations/ – robot løsninger
  • At videreudvikle servicekoncepter og øge salget heraf
  • At sikre opnåelse af budgetter

 

Kandidaten

Du sidder måske i dag som servicechef, men ønsker at udnytte dine kommercielle evner til både at dække salg og service. Du kan også være en ambitiøs sælger eller salgschef inden for automationsløsninger med ønske om at få et samlet afdelingsansvar.

Det er et krav med en stærk el-teknisk baggrund og god teknisk indsigt kombineret med en ambitiøs og kommerciel indstilling.

Som person er du ambitiøs, arbejdsom og resultatorienteret. Som leder er du synlig og finder glæde i at coache dine kollegaer i hverdagen.

Du har evner og lyst til at drive en forretning, som skal vækste betydeligt og motiveres af at skabe synlige resultater.

Kvalifikationer:

  • 5 års erhvervserfaring og gerne ledelseserfaring
  • Uddannelse som ingeniør inden for el/styring/robotteknologi, maskinmester eller lignende, samt god kommerciel forståelse.
  • Engelskkundskaber på kommercielt niveau både mundtligt og skriftligt

 

Benefits

Der tilbydes en attraktiv gage i forhold til kravene til stillingen.

Ansøgning bedes sendt til

Ulrik Bo Andersen på [email protected]

Kontakt

Ulrik Bo Andersen

Headhunter og CEO

Mail [email protected]

Mobil  31 33 82 21

Upload din Ansøgning, CV eller andre relevante filer. Max. størrelse: 256 MB. NB hold CTRL-tasten nede, når du vælger mere end et dokument.
Jeg accepterer, at expuri må benytte og opbevare mine persondata, herunder ansøgning, CV, eksamensbeviser, udtalelser, personprofilanalyser, headhunterens notater efter interviews samt notater fra evt. referencesamtaler. Jeg accepterer, at expuri opbevarer disse persondata fortroligt til vurdering af mit kandidatur til denne eller fremtidige jobmuligheder uden at videregive persondata til tredje part uden min accept. Jeg kan til enhver tid henvende mig til expuri og få samtlige mine persondata slettet.