Som Client Executive for IOT-segmentet bliver det din opgave at etablere samarbejder med partnere, hvor Cibicom’s landsdækkende LoRaWAN infrastruktur bliver transmissionsnet for partnernes IOT-løsninger.
Virksomhed
Cibicom A/S er en uafhængig netværksoperatør og Internet Service Provider (ISP) med en landsdækkende infrastruktur af 35 op til 300 meter høje sendemaster, der benyttes til broadcast af tv (DTT) og radio (AM/FM/DAB+), Internet-of-Things (IoT) og kritiske kommunikations-løsninger til beredskab og industri.
Virksomheden har opbygget et nationalt, redundant og fiberbaseret IP-backbone- og access-netværk (3.500 km), der forbinder deres datacentre, knudepunkter og andre netværksoperatører. Cibicom leverer løsninger og services til samfundsvigtig kommunikation til Kystradioen, det danske forsvar samt infrastruktur til teleoperatører.
Cibicom har sit hovedsæde i Ballerup og beskæftiger omkring 150 ansatte i selskabsgruppen.
Organisation
Client Executive for IOT-segmentet rapporterer til Cibicom’s salgs- og marketingdirektør, og samarbejder med Cibicom’s øvrige sælgere.
Stillingen
Som Client Executive for IoT-forretningsområdet, bliver det din opgave at lede Cibicom’s indsats og opnå selskabets forventninger til ordre og omsætning indenfor IOT-segmentet gennem leverance og drift af LoRaWAN transmissionsnetværk for IoT løsninger.
Gennem løsningssalg udvikler du samarbejder med nye og nuværende kunder og partnere baseret på Cibicom’s eksisterende LoRaWAN infrastruktur med de tilpasninger og udbygninger som løsningen for den enkelte kunde kræver.
Overordnet vil dine arbejdsopgaver være:
- Opsøgende salgsarbejde indenfor IOT omfattende nye partnere og direkte kunder og konvertere muligheder til ordre
- Håndtere eksisterende kunder og konvertere muligheder til salg gennem salgsaktiviteter, tilbud og udbud
- Definere og strukturere salgsaktiviteter indenfor IOT-segmentet
- Udføre løbende markedsundersøgelse af IOT-markedet og ECO systemet og dokumentere dette
- Bidrage til marketing og andre lead genererende aktiviteter indenfor IOT
Kandidaten
Du har en videregående uddannelse indenfor business eller teknik. Hertil har du minimum 5 års erfaring med teknisk løsningssalg, hvor du har bygget og solgt kundetilpassede kommunikationsløsninger.
Som salgsperson er du proaktiv og opfølgende, og du trives med det opsøgende salg, hvor du løbende finder og udvikler nye partnere.
Din salgsindsats kræver at du har erfaring med udbud, tilbudsgivning i forhold til tekniske aftaler samt kommerciel forståelse i større aftaleforhold med business cases, forhandling og kontraktformulering.
Endelig har du stærke kommunikative evner i skrift og tale på dansk og på engelsk, og du er sikker bruger af Microsoft Office.
Stillingen kræver at du har kørekort og at du kan sikkerhedsgodkendes af Forsvarets Efterretningstjeneste.
Arbejdssted
Fra Cibicom’s kontor på Industriparken 35-37 i Ballerup.
Tiltrædelse
Snarest – men vi venter gerne på den rette.
Løn- og ansættelsesvilkår
Fuldtidsstilling. Du tilbydes en lønpakke i forhold til kravene til stillingen, desuden får du PC, bredbånd og mobiltelefon stillet til rådighed.
Kontakt
Klavs Jarl Jørgensen
Partner & headhunter
Mail: [email protected]
Mobil: 30 24 95 75