• Produkt- & Forretningsudvikling
  • Kolding

For at styrke relationen til den enkelte kunde ønsker EWII at drage bedre nytte af sine produkter og serviceydelser (el, vand, varme, bredbånd, belysning, energirådgivning m.m.). Til denne opgave søges en Commercial Product Manager, som kan se mulighederne, og formår at skabe attraktive løsningskoncepter for erhvervs- og privatkunder, såvel som foreninger.

Virksomhed

EWII er en national energikoncern, der arbejder strategisk og fokuseret på at skabe miljørigtige energi- og kommunikationsløsninger.

EWII arbejder hver dag for udviklingen af fremtidens klimavenlige energiteknologier. Med egne vindmølleparker bidrager de til at nå målet i den danske klimaplan, hvor 50 % af elforbruget i Danmark forventes at komme fra vindenergi i 2020.

De sælger energi og tilbyder energirådgivning og energitekniske løsninger. Derudover leverer de fjernvarme, fiberbredbånd og drikkevand i Trekantområdet.

Koncernen er en af Trekantområdets største private arbejdspladser.

Organisation

Commercial Product Manager indgår sammen med dine tre product manager kolleger i salgsorganisation og rapporterer til EWII’s salgschef.

Stillingen

Du får til opgave at kommercialisere/markedsføre, samtlige relevante produkter og serviceydelser, som EWII allerede har eller vil udvikle i fremtiden, overfor erhvervs- og privatkunder, såvel som foreninger. Herunder at skabe synergier igennem bundling af leverancer på en for kunderne attraktiv og letforståelig måde.

Det kræver, at du udvikler en god viden om EWII’s kunder og deres behov nu og i fremtiden, så du kan skabe relevante og efterspurgte løsningskoncepter omfattende flere komplementerende leverancer.

Du har sæde i salgsorganisationen og er derfor tæt på kunderne i dagligdagen – så du kan påvirke og oplære sælgerne i at tale i koncepter, og samtidig få førstehånds tilbagemeldinger fra ”markedet”.

Din tid går også med tæt dialog med de enkelte leveranceområder i EWII om kundernes behov, og så du opbygger den dybere forståelse af de enkelte leveranceområders value proposition.

Med andre ord, er du tæt på dit marked og forstår dine kunders behov; og du formår at tale med dine tekniske kolleger i ”baglandet”.

Du vil over tid opbygge solid viden om kundernes ønsker til nye leverancer, og du har formentlig også egne visioner for ”hvad fremtiden skal bringe” for en ambitiøs markedsledende energivirksomhed – som du samler i et ”roadmap”.

Til løsningen af dine opgaver vil du have rådighed over et udviklingsbudget.

Kandidaten

Du sidder formentlig som kommerciel product manager i en produkt- eller servicevirksomhed, måske i den  finansielle sektor eller lignende, hvor du har stået for at skabe fordelsprogrammer med bundling af ydelser til kunderne. Det er vigtigt at du har erfaring med at kommercialisere ydelser eller produkter, og gerne både til BtB- og BtC-kunder.

En vis teknisk forståelse er en fordel, så du kan omformulere teknik til ”kunde-værdi”.

Din uddannelse er formentlig kommerciel på kandidat eller bachelor niveau, og selvom du forstår teknikken, så brænder du for det kommercielle.

Du er relation skabende, proaktiv og ”hands-on” med en selvstændig og systematisk arbejdsform, som sikrer, at du når i mål, samtidig med at du formår at fokusere på kundernes behov og den samlede gevinst.

Du er løsningsorienteret og en god kommunikator – og så har du den tålmodighed, der skal til, for at få andre mennesker med på dine ideer.

Som en ny kollega i afdelingen bliver du en del af et meget motiveret og kompetent team med en stærk holdånd.

Arbejdssted

Fra EWII’s kontorer i Kolding.

Tiltrædelse

Snarest – men vi venter gerne på den rette kandidat.

Løn- og ansættelsesvilkår

Fuldtidsstilling, hvor du tilbydes en attraktiv lønpakke, pensionsordning, sundhedsforsikring, samt bærbar PC, bredbånd og mobiltelefon.

Kontakt

Klavs Jarl Jørgensen

Partner & headhunter

Mobil: 30 24 95 75

Mail: kjj@expuri.com

 

Upload din Ansøgning, CV eller andre relevante filer. Max. størrelse: 256 MB.
Jeg accepterer, at expuri må benytte og opbevare mine persondata, herunder ansøgning, CV, eksamensbeviser, udtalelser, personprofilanalyser, headhunterens notater efter interviews samt notater fra evt. referencesamtaler. Jeg accepterer, at expuri opbevarer disse persondata fortroligt til vurdering af mit kandidatur til denne eller fremtidige jobmuligheder uden at videregive persondata til tredje part uden min accept. Jeg kan til enhver tid henvende mig til expuri og få samtlige mine persondata slettet.