• Salg & Marketing
  • Hovedstaden

Vil du være med til at skabe en førsteklasses kundeoplevelse i et internationalt luksusbrand?

Til OLE LYNGGAARD COPENHAGEN i Hellerup søges CRM Manager, der med både strategisk overblik og teknisk indsigt kan løfte deres kunderejser til nye højder.

Virksomhed

OLE LYNGGAARD COPENHAGEN er et dansk, familieejet fine jewellery brand med passion for unikt design og enestående håndværk. De driver fem flagskibsbutikker: i det centrale København, Københavns Lufthavn, Stockholm, München og Sydney, og derudover har de et globalt netværk af high-end forhandlere.

Du kan læse mere om OLE LYNGGAARD COPENHAGEN på www.olelynggaard.com

Stillingen

Som CRM Manager bliver du arkitekten bag deres CRM-strategi og den daglige drift af deres Microsoft-baserede platforme. Du får ansvaret for at udvikle, implementere og optimere deres CRM-strategi, så den understøtter globale salgsaktiviteter, marketing automation og en unik kundeoplevelse.

Som CRM Manager vil du arbejde på tværs af retail, e-commerce, wholesale og marketing for at bidrage til at sikre en eksklusiv og personlig kundeoplevelse i brandets ånd på tværs af alle touchpoints.

Rollen kombinerer strategisk ansvar med hands-on eksekvering, og du bliver en nøglespiller i at forbinde forretning, teknologi og data.

Dine ansvarsområder vil omfatte:

  • Udvikle og implementere CRM-strategien, der styrker brand og kundeloyalitet.
  • Drive og optimere Microsoft Dynamics 365 CRM og sikre integration med Microsoft Business Central.
  • Sikre stabile integrationer via Microsoft Azure Service Bus til systemer som Centra, Klaviyo, Sitoo og interne apps.
  • Overvåge datakvalitet, segmentering og automatisering af kunderejser.
  • Rapportere performance metrics samt udvikle dashboards og KPI’er, der giver indsigt til ledelsen og marketing.
  • Være hands-on med opsætning af workflows, kampagner og automatiseringer.
  • Ansvar for koordinering af CRM-kampagner, vedligeholdelse af kundedatabaser, analyse af kundeadfærd samt støtte til tværfunktionelle teams for at styrke kundernes engagement, loyalitet og fastholdelse.
  • Udarbejde og vedligeholdelse af CRM-manualer og procedurer.
  • Ansvar for deres CRM-app og back-end support til deres flagship stores.
  • Onboarding og træning af superbrugere i deres flagship stores.
  • Ansvarlig for implementering af Service Academy på deres app samt understøttelse af system- og mindsetudvikling.
  • Styre projekter inden for Digital Marketing og E-commerce, fx UX-optimering, CRO, understøtte nye website-funktioner, e-mail marketing automation og udvidelse af tech stack.

Stillingen indgår i salgsorganisationen og refererer til OLE LYNGGAARD COPENHAGEN’s administrerende direktør, som også har ansvaret for salg.

Kandidaten

Du er proaktiv, struktureret og har en passion for at skabe en førsteklasses kundeoplevelse gennem teknologi. Du trives med at arbejde i krydsfeltet mellem IT, marketing og salg – og du kan kommunikere komplekse emner på en enkel og inspirerende måde.

Du har

  • Erfaring med Microsoft Dynamics 365 CRM og Business Central.
  • Forståelse for integrationsarkitektur og Azure Service Bus.
  • Erfaring med omnichannel-løsninger og marketing automation (fx Klaviyo).
  • Stærke analytiske evner og sans for at omsætte data til forretningsværdi.
  • En kombination af strategisk mindset og teknisk nysgerrighed.

Endelig taler og skriver du flydende dansk og engelsk.

Du tilbydes

Hos OLE LYNGGAARD COPENHAGEN bliver du en del af et internationalt luksusbrand med stærke rødder i dansk designtradition. Du vil få en central rolle i deres digitale udvikling og indgå i et kreativt og dynamisk arbejdsmiljø med passionerede kolleger med mulighed for at præge virksomhedens CRM-strategi og skabe synlige resultater.

Hos OLE LYNGGAARD COPENHAGEN bliver du en del af en dynamisk arbejdsplads med fokus på ansvarlighed og et stærkt fællesskab, hvor der lægges stor vægt på trivsel og godt humør.

Derudover tilbydes du attraktive løn-og ansættelsesvilkår.

Arbejdssted

Arbejdsplads i smukke omgivelser i Hellerup, nord for København.

Tiltrædelse

Snarest – men venter gerne på den rette kandidat.

Kontakt

Kontakt venligst nedenstående hvis du har spørgsmål og send din motiverede ansøgning og CV til:

Klavs Jarl Jørgensen
Partner & headhunter

Mail: kjj@expuri.com
Mobil: 30 24 95 75

Upload din Ansøgning, CV eller andre relevante filer. Max. størrelse: 256 MB. NB hold CTRL-tasten nede, når du vælger mere end et dokument.
Jeg accepterer, at expuri må benytte og opbevare mine persondata, herunder ansøgning, CV, eksamensbeviser, udtalelser, personprofilanalyser, headhunterens notater efter interviews samt notater fra evt. referencesamtaler. Jeg accepterer, at expuri opbevarer disse persondata fortroligt til vurdering af mit kandidatur til denne eller fremtidige jobmuligheder uden at videregive persondata til tredje part uden min accept. Jeg kan til enhver tid henvende mig til expuri og få samtlige mine persondata slettet.