• Logistik & Indkøb
  • Danmark

Virksomheden

Karl Mertz A/S er forhandler af AGCO-landbrugsmaskiner (Fendt, Massey Ferguson og Valtra) og startede helt tilbage i 1920 fra et lille kontor i Sakskøbing. I dag tæller firmaet 80 ansatte fordelt på fem lokationer på Sjælland og på Lolland-Falster. Firmaet er stadigvæk familie ejet, idet 3. generation, Morten og Jesper Mertz, har taget over. Virksomhedens daglige drift varetages af administrerende direktør Anders Hansen. Virksomheden er velkonsolideret og i god vækst og drift.

 

Stillingen

Virksomheden søger en eftermarkedschef, der i tæt samarbejde med den administrerende direktør, får ansvaret for det samlede eftermarkedsområde i organisationen. Du skal sikre en fælles struktur på de 5 værksteder og reservedelslagere, således de 5 lokationer drives ligeså effektivt, som hvis de var samlet centralt.

Du vil indgå i ledergruppen, og du vil få en meget central rolle i den ledelsesstrategi der ønskes hos Karl Mertz A/S i de kommende år.

Du har stor erfaring med at sætte en servicekultur i system og udvikle den i takt med, at kundens ønsker og behov ændrer sig.

Du skal skabe en indkøbsstrategi, som sikrer nutidige varelagre der stadigvæk kan servicere kunderne. Der skal holders fokus på synergi, pengebinding og kurens på alle 5 lagerlokationer.

Dette kræver en erfaren og analytisk tilgang til opgaven og en stærk evne til at implementere forandringer. Din måde at lede på skal samtidig sikre den optimale arbejdsglæde hos vores i forvejen dygtige medarbejdere.

Din erfaring har du sandsynligvis fra branchen eller et brancherelevant job – måske fra en større multibrand bilforretning. Vigtigst er det dog, at du har et indgående kendskab til lager- og værkstedsoptimering og kan dokumentere dette.

Fokusområder:

  • Optimering af reservedelslagerne
  • Højne produktivitet og effektivitet på værkstederne
  • Videreudvikle services til virksomhedens kunder, herunder abonnementsprodukter
  • Drive den digitale udvikling af eftermarkedet
  • Forhandle med leverandører
  • Videreudvikle kundetilfredshedsmålinger
  • Motivere og udvikle medarbejderne
  • Implementere en ”et firma” kultur
  • Sparring med ledergruppen om den daglige drift og den fremtidige strategi

Kandidaten

Ønsker til din profil:

  • Du er udadvendt og ved, hvordan man udfører situationsbestemt ledelse, hvor empati og respekt er vigtige faktorer
  • Du skaber nemt gode relationer, og har let ved at samarbejde på tværs af organisatoriske niveauer og er i stand til at kunne formidle budskaber på alle niveauer
  • Du har et stort drive og kan selvstændigt holde fokus på en langsigtet opgave
  • Du magter at have mange bolde i luften og kan træffe de rigtige beslutninger – selv i pressede situationer
  • Du evner at sætte retning, være systematisk og skabe forståelse for den struktur, der er nødvendig
  • Du er vedholdende, og motiveres af de skabte forbedringer
  • Du når dine mål som teamplayer, hvor man som hold løser opgaven
  • Du brænder for god kundeservice, og evner at udvikle medarbejderne på dette område
  • Du er stærk analytisk og efterspørger en rapportering som understøtter de aktuelle mål. Du lykkes via dokumentation og analyser, der sætter udviklingen i et klart lys

Øvrige forhold

Er dette den rette udfordring for dig, kan du sende en kort motivation for din interesse og et CV til konsulent Per Lavrids Knudsen: [email protected], til hvem du også kan stille uddybende spørgsmål på tlf. nr. 23416108.

 

Der afholdes samtaler løbende.

 

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

Upload din Ansøgning, CV eller andre relevante filer. Max. størrelse: 256 MB. NB hold CTRL-tasten nede, når du vælger mere end et dokument.
Jeg accepterer, at expuri må benytte og opbevare mine persondata, herunder ansøgning, CV, eksamensbeviser, udtalelser, personprofilanalyser, headhunterens notater efter interviews samt notater fra evt. referencesamtaler. Jeg accepterer, at expuri opbevarer disse persondata fortroligt til vurdering af mit kandidatur til denne eller fremtidige jobmuligheder uden at videregive persondata til tredje part uden min accept. Jeg kan til enhver tid henvende mig til expuri og få samtlige mine persondata slettet.