Energi- og Maskiningeniører søges til stærkt vækstorienteret virksomhed indenfor biogasanlæg.


Virksomheden
På vegne af Nature Energy Biogas A/S søges Energi- og Maskiningeniører.

Nature Energy blev etableret i 1979 under navnet Naturgas Fyn. Virksomheden drev og solgte den fossile naturgas, men har de seneste år ekspanderet indenfor den grønne omstilling, og er i dag præget af engagement i videreudviklingen af virksomheden og den grønne energi.

Virksomheden har høje vækstambitioner, og vil være den mest succesfulde og respekterende biogasproducent i verden.

Med en vækstambition på op mod 35 mia. i nye anlæg indtil 2030, vil virksomheden være førende indenfor den grønne omstilling af biogas globalt.

Nature Energy råder i dag over 13 danske biogasanlæg og fortsætter nu med en kraftig, international ekspansion og etablering af nye anlæg i bl.a. USA og Canada.

Se mere på: https://nature-energy.com

Organisation
Nature Energy består af følgende områder: Business Development, Construction, Design & Development, Procurement, Operations og Finance, IT & QEHS. Energi- eller Maskiningeniøren indgår i afdelingen Mechanical og er placeret under divisionen Design & Development. Mechanical afdelingen består af 15 personer, hvor vedkommende vil referere til Head of Mechanical Engineering. Afdelingen arbejder tæt sammen med de to andre afdelinger som er Electrical og Drawings.

Der vil desuden være et tæt samarbejde med Construction og Operations, som står for bygning, installation samt drift af biogasanlæggene.

Stillingen

Energi- eller Maskiningeniøren vil få en nøglerolle i design af hele biogasanlæg til produktion af grøn bæredygtig biogas i både ind- og udland.

Energi- eller Maskiningeniøren vil komme til at udføre nogle af følgende opgaver:

  • Masse- og energibalance beregninger og rapporter
  • Termisk udlægning/beregning af vekslere, kedler, hedtvandssystemer etc.
  • Dimensionering af rørsystemer
  • Dimensionering af ventilationsanlæg og lugtrensningsanlæg
  • Fastlæggelse/udlægning af maskinkomponenter til gas- og biomassesystemer
  • Fremstilling af PFD samt PID
  • Teknisk udbudsmateriale for komponenter og installationer
  • Tilsyn hos leverandører og på byggepladsen
  • Funktionsbeskrivelser
  • Kvalitetssikring
  • Slutdokumentation


Kandidaten
Du har en uddannelsesmæssig baggrund som maskin- eller energiingeniør. Du har gerne flere års erfaring i tilsvarende stilling fra procesindustrien og gerne med globalt islæt.

Du tager ansvar for at sikre, at Mechanical er up to date inden for dine udvalgte teknologiområder, dvs. scoute, evaluere og implementere nyt. Yderligere tager du ansvar for at udvikle standardiserede løsninger, der kan genbruges på flere anlæg.

Du er kendetegnet ved at have en ambitiøs og professionel tilgang til dine opgaver. Du er imødekommende i din tilgang til kolleger og god til at komme i mål med de givne opgaver. Du formår at indgå engageret i såvel teamarbejde som at levere en selvstændig og systematisk indsats. Hastighed og kvalitet er kendetegnende for dit arbejde. Teknisk viden og nysgerrighed samt viljen til at lære nyt er et plus.

Du tror på, samarbejde internt samt tværorganisatorisk er vejen til de bedste tekniske løsninger. Du er dog heller ikke bange for at træffe den rette beslutning blandt flere.

Dit job er primært på kontoret, men du nyder at komme ud på site og se det designede i drift samt afhjælpe og rådgive ved udfordringer. Du har muligvis også interesse i at rejse ud på sites (globalt) typisk i konstruktionsfasen i kortere perioder.

Du kan sidde på kontor enten i Støvring, Århus eller Odense.

Fremtidsperspektiver
Da virksomheden har store vækstplaner, vil der være gode muligheder for personlig og faglig udvikling, såvel som karrieremuligheder.

Kontakt  

Daniel Andersen
Researcher
Mail [email protected]
Mobil 50 55 51 83

Upload din Ansøgning, CV eller andre relevante filer. Max. størrelse: 256 MB. NB hold CTRL-tasten nede, når du vælger mere end et dokument.
Jeg accepterer, at expuri må benytte og opbevare mine persondata, herunder ansøgning, CV, eksamensbeviser, udtalelser, personprofilanalyser, headhunterens notater efter interviews samt notater fra evt. referencesamtaler. Jeg accepterer, at expuri opbevarer disse persondata fortroligt til vurdering af mit kandidatur til denne eller fremtidige jobmuligheder uden at videregive persondata til tredje part uden min accept. Jeg kan til enhver tid henvende mig til expuri og få samtlige mine persondata slettet.