Hands-on Financial Manager med stor forretningsforståelse og stærk på rapportering, herunder sparring til forretningen på alle niveau.
Day Birger et Mikkelsen er en ikonisk dansk fashion company, bestående af 2 brands, DAY og 2NNDAY
Virksomheden er primært en wholesale og online virksomhed, med internationalt salg i mere end 20 lande, med en ambitiøs plan for vækst på markederne.
Se venligst mere på https://day.dk/
Stillingen
I stillingen som Financial Manager, med udgangspunkt på hovedkontoret i København, bliver du ansvarlig for ledelse, udarbejdelse af budgetter, månedsregnskaber, rapportering af KPI’er og den finansielle kontakt til bestyrelsen, banken og øvrige væsentlige stakeholders, sammen med direktionen. Samtidig vil du ligeledes sparre med den direktionen og forretningen mht. forsat vækst, udvikling og investeringer i de enkelte forretningsområder.
Stillingen som Financial Manager vil være en kombination af strategisk, taktisk og hands-on tilgang til opgaven, da kompleksiteten på en række områder i virksomheden er stigende.
Dine arbejdsopgaver vil således omfatte direkte eller indirekte ansvar for:
- Overordnet økonomisk ansvar for DAY Birger et Mikkelsen
- Overordnet udvikling af økonomifunktionen mht.:
- Udvikling af og opfølgning på forretningsgange
- Løbende gennemgang og udfordring af nøgletal med ledelsen
- Udarbejdelse og implementering af forbedrings- og optimeringstiltag, herunder lageret
- Opfølgning på igangsatte tiltag
- Udarbejdelse af en valid rapportering af økonomiske KPI´er til bestyrelse, direktion og bank.
- Sikre udarbejdelse af måneds og kvartalsrapportering og årsregnskab, herunder konsolidering af selskaberne i koncernen.
- Udarbejdelse af omsætnings-, omkostnings-, investerings- og likviditetsbudgetter
- Varetage kontakten til ekstern revision
- Varetage den finansielle kontakt til relevante stakeholders herunder bank
- Udvikle controlling af forretningsgange, Business Intelligence, analyser etc..
- Udarbejdelse af politik for valuta og øvrige relevante områder (Risk Management) og implementere denne
- Opfølgning på både salg, indkøb og lager (efterkalkulationer), herunder indkøring af forretningsgange og rapporteringsrutiner.
- Deltage i forhandlinger med leverandører
- Medvirke til udvikling og optimering af IT-/EAP systemer
- Understøtte forretningen med økonomiske ad hoc analyser og konsekvensberegninger
- Ad hoc analyser og konsekvensberegninger til direktionen
- Sikre dokumentation og opfølgninger af GDPR
Arbejdssted:
Arbejdet skal primært udføres i København, men der vil kunne forekomme rejseaktivitet
Kvalifikationer:
- Uddannet revisor og har sikkert arbejdet som business controller, regnskabs- eller økonomichef
- Erfaring med ledelse af shared servicefunktioner og gerne arbejdet i en international virksomhed
- Købmandskab og stor kommerciel forståelse for forretningen
- Kan arbejde meget selvstændigt og er vant til at gennemskue komplekse problemstillinger
- Minimum 3-5 års erfaring med lignende arbejdsopgaver
- Højt energiniveau
- Kendskab til wholesale og online forretning indenfor tekstil eller beslægtede brancher
- Kenskab til Dansk og engelsk i skrift og tale
Personprofil:
Som person er du meget proaktiv, selvstændig og stiller dig kritisk overfor f.eks. analyser og tal. Samtidig er du god til at samarbejde på tværs af forskellige enheder og med forskellige faggrupper, ligesom det falder dig naturligt at arbejde på både operationelt, taktisk og strategisk niveau og veksle mellem disse, når situationen kræver dette. Du er udadvendt og hands-on. Du trives i en travl og omskiftelig hverdag med mange deadlines. Du har et godt overblik, interesserer dig for detaljerne og er struktureret i dit daglige arbejde. Du er også socialt anlagt og er god til kommunikation.
Du evner at sætte dig ind i komplekse problemstillinger og har gennemslagskraft til at få dine holdninger igennem, via gode argumenter.
Du har interesse og lyst i at udvikle forretning og arbejde med komplekse problemstillinger.
DAY Birger et Mikkelsen tilbyder:
- Et spændende job med mange afvekslende arbejdsopgaver og gode udviklingsmuligheder
- Et job med store muligheder for at præge udviklingen i en international virksomhed
- Deltagelse i ledergruppen
Reference
Rollen som Financial Manager vil rapportere til CEO
Succeskriterier:
- Meget hurtigt forstå virksomhedens forretningsgange og pengestrømme
- Udfordre på nye forretningsgange
- Skabe hurtig og valid informationsstrøm ved bl.a. via videreudvikling af den økonomiske rapportering
- Være sparringspartner til forretningen, direktionen og bestyrelsen
Hvis rollen som Financial Manager har din interesse, så kontakt
Martin Ingwersen, Expuri
E-mail: [email protected]
Tlf. +45 31 47 45 34.