For Cibicom søges udadvendt HR-manager, som har evner og lyst til i en selvstændig rolle at udvikle Cibicom’s HR-funktion med fokus på høj medarbejdertilfredshed og opfyldelse af ambitiøse forretningsmål.

Virksomhed

Cibicom gruppen leverer løsninger til kritisk kommunikation inden for mobilnetværk, radio/tv-distribution, beredskaber, Internet of Things (IoT), M2M kommunikation, og datacentre.

Alt sammen løsninger, der bygger på deres unikke erfaring og viden, og på eget landsdækkende IoT-, IP-, mobil- og radio/tv-net med tilhørende datacentre, parabolfarme og tusinder af kilometer fiber samt solide servicetilbud, der når ud i alle egne af Danmark.

Cibicom har sit hovedsæde i Ballerup og beskæftiger omkring 150 ansatte i selskabsgruppen.

Organisation

HR-manageren refererer til Cibicom’s administrerende direktør.

Stillingen

Du vil som virksomhedens HR-ansvarlige stå for udviklingen af Cibicom’s HR-funktion i tæt samarbejde med ledelsen.

Opgaverne, som du forventes at løse, omfatter støtte til ansættelser, afskedigelser, lønforhandlinger, medarbejderudviklingssamtaler, efteruddannelse, udvikling af arbejdsmiljøet, personale-juridiske forhold m.m.

Du bliver endvidere ansvarlig for at fastlægge og gennemføre handlingsplaner til udvikling af organisationens kultur og kompetencer i tæt samarbejde med ledelsen og den øvrige organisation.

Øvrige opgaver er bl.a.:

  • Videreudvikle personalepolitik
  • Medarbejder-, leder- og kompetenceudvikling
  • Organisere og planlægge operationelle opgaver i afdelingen
  • Ansættelseskontakt administration herunder persondataforordning (GDPR) compliance
  • Kontakt og dialog med ekstern rekrutteringspartner
  • Opfølgning samt sikring af ansættelses- og afskedigelsesprocedure overholdes
  • Sparringspartner for ledelsen

Kandidaten

Du sidder i dag sandsynligvis i en stilling som HR-manager, HR-partner eller intern HR-konsulent i en professionel HR-afdeling – med ønsket om at tage et større ansvar med de personlige og faglige udviklingsmuligheder, det indeholder.

Du har en videregående uddannelse indenfor HR, f. eks. cand.merc. HRM eller lignende. Du har efterfølgende mindst 3 års erfaring med løsning af HR-fagets forskellige discipliner.

Din brede indsigt i HR-redskaber og metoder til leder- medarbejder- og kompetenceudvikling gør dig i stand til effektivt og enkelt at skabe gode resultater i en organisation.

Du er udadvendt og en proaktiv kommunikator, som formår at fange og synliggøre ”situationer i dagligdagen”, som kan bruges til at præge kulturen i organisationen. Dertil er du empatisk, og forstår at skabe tillid mellem medarbejdere og ledelse, så du hurtigt bliver foretrukken sparringspartner for organisation bredt.

Øvrige krav:

  • Ægte interesse i mennesker og udvikling af deres potentiale
  • ”hands-on” orienteret
  • Kommercielt indstillet
  • Fokuseret på HR`s forretningsmæssige værdi

Endelig kommunikerer du sikkert og ubesværet i skrift og tale på både dansk og engelsk.

Arbejdssted

Fra Cibicom’s kontor på Industriparken 35-37 i Ballerup.

Tiltrædelse

Snarest – men vi venter gerne på den rette.

Løn- og ansættelsesvilkår

Fuldtidsstilling. Du tilbydes en lønpakke i forhold til kravene til stillingen, endvidere får du PC, bredbånd og mobiltelefon stillet til rådighed.

Kontakt

Klavs Jarl Jørgensen

Partner & headhunter

Mail: [email protected]

Mobil: 30 24 95 75

Upload din Ansøgning, CV eller andre relevante filer. Max. størrelse: 256 MB. NB hold CTRL-tasten nede, når du vælger mere end et dokument.
Jeg accepterer, at expuri må benytte og opbevare mine persondata, herunder ansøgning, CV, eksamensbeviser, udtalelser, personprofilanalyser, headhunterens notater efter interviews samt notater fra evt. referencesamtaler. Jeg accepterer, at expuri opbevarer disse persondata fortroligt til vurdering af mit kandidatur til denne eller fremtidige jobmuligheder uden at videregive persondata til tredje part uden min accept. Jeg kan til enhver tid henvende mig til expuri og få samtlige mine persondata slettet.