SICK A/S er førende sensorproducent fra fabriks- og logistikautomation til procesautomation. Som teknologisk førende virksomhed og markedsleder med en sund vækststrategi ønskes staben udvidet med en kundeorienteret Intern Teknisk Sælger der besidder godt kendskab til optiske og industrielle sensorer. Din hovedopgave vil være at styrke salgssupporten til såvel kunder som eksterne sælgere. Du bliver en vigtig brik i den interne salgsorganisation på hovedkontoret i Birkerød. For den rette kandidat er der gode personlige og faglige udviklingsmuligheder.

Virksomheden

SICK A/S er en ekspansiv international virksomhed med stor erfaring inden for industriel automatisering og førende i verden inden for optiske løsninger, industrielle sensorer, sikkerhedsprodukter, samt datafangstløsninger (vision & laser, samt målesystemer).

Den danske organisation er i god vækst med mange spændende udviklingsprojekter i pipelinen for både mellemstore og store danske virksomheder. Det danske selskab består i dag af ca. 30 medarbejdere med hovedkontoret beliggende i Birkerød nord for København.

Til hvert af de definerede salgsdistrikter er der tilknyttet specialiserede eksterne salgsingeniører indenfor henholdsvis industrielle sensorer, sikkerhedssystemer og datafangst/målesystemer. Hver kunde har én kundeansvarlig salgsingeniør fra distriktsteamet. Dette sikrer at kunden har én indgang til virksomheden samtidig med, at eksterne specialister, teknikere og applikationsingeniører indenfor alle områder står til rådighed når dette er nødvendigt.

Organisationen

SICK A/S i Danmark er en virksomhed med en vækststrategi og staben udvides løbende.

Organisationen er præget af en god dynamisk virksomhedskultur med stor fokus på kvalitet, teknologi, højt fagligt niveau med engagerede kolleger.

Afhængig af din baggrund vil du blive tilbudt en grundig træning og oplæring i virksomhedens produkter og løsninger på virksomhedens europæiske hovedkontor samt på det danske hovedkontor i Birkerød

Stillingen

Du vil sammen med dine kolleger være ansvarlig for at svare indkomne telefonopkald, ordremodtagelse samt processering af disse. Derudover er det naturligt for dig at rådgive kunden, samt generere mersalg gennem telefonen.

Med kunden i centrum skal du være i stand til at yde teknisk support til eksternt salg og valg / konvertering af den rigtige tekniske løsning i forbindelse med tilbudsskrivning. Du vil også være i stand til at udføre opsøgende salg via telefonen, som opfølgning af kampagner.

Du skal ligeledes være i stand til at assistere produktchefen for produktområdet sensorik i forbindelse med produktlancering, samt andre marketing relaterede opgaver.

Efter oplæring, skal du være i stand til at yde indledende support ved idriftsættelse af produkterne samt fejlfinding via telefonen.

Det forventes at du kan arbejde struktureret med CRM i dagligdagen med bl.a. intern korrespondance, indsamling af kundedata, samt tilsikre at data er opdateret og vedligeholdt.

Dit ansvar vil ligeledes være oprettelse af produkter, samt vedligeholdelse og opdatering af disse i ERP-systemet.

Kandidaten

Din baggrund er sikkert en el-teknisk uddannelse med gode evner til at løse tekniske udfordringer.

Du har sandsynligvis tidligere arbejdet med salg, kundesupport eller application engineering i automationsbranchen og har meget gerne et godt kendskab til sensorik.

Alternativt sidder du i dag hos en maskinbygger / tavlebygger / distributør og har erfaring med intern salg / support af tekniske løsninger.

Du motiveres af at yde god kundeservice og dermed opnå glade og tilfredse kunder og kollegaer.

Øvrige kvalifikationer

  • Trives med en travl hverdag med kunden i centrum
  • Ambitiøs, flittig og god til at arbejde både selvstændigt og i teams
  • Udadvendt med en empatisk tilgang til andre mennesker
  • Troværdig, pålidelig og ansvarlig
  • Struktureret og i stand til at formidle tekniske budskaber til kunder og kollegaer
  • Engelsk i skrift og tale. Kendskab til tysk en fordel

Benefits

Der tilbydes en attraktiv gage i forhold til kravene i stillingen.

Ansøgning

Ansøgning sendes til Ole Harboesgaard Jensen på e-mail adresse [email protected]

For yderligere information, kontakt venligst :

Ole Harboesgaard Jensen

Headhunter og Partner

Mail [email protected]

Mobil  +45 20 123 795

Upload din Ansøgning, CV eller andre relevante filer. Max. størrelse: 256 MB.
Jeg accepterer, at expuri må benytte og opbevare mine persondata, herunder ansøgning, CV, eksamensbeviser, udtalelser, personprofilanalyser, headhunterens notater efter interviews samt notater fra evt. referencesamtaler. Jeg accepterer, at expuri opbevarer disse persondata fortroligt til vurdering af mit kandidatur til denne eller fremtidige jobmuligheder uden at videregive persondata til tredje part uden min accept. Jeg kan til enhver tid henvende mig til expuri og få samtlige mine persondata slettet.