Kalkulatører/beregnere søges til Aarsleff Rail i Viby J og Hvidovre

Er du talknuseren som har erfaring fra anlægsbranchen og motiveres af at vinde projekter, har vi en spændende stilling i en organisation med godt fællesskab og sammenhold.

VIRKSOMHEDEN

Aarsleff Rail A/S (Rail) blev stiftet i 2009 og er en af de førende aktører som anlægsentreprenør på baneområdet og har her landets største maskinpark. Virksomheden er en selvstændig enhed under Per Aarsleff A/S koncernen og nyder stor succes. De står foran fortsat stor vækst i Danmark som i resten af Nordeuropa både inden for nye store projekter og vedligeholdsarbejde og har blandt andet gennem årene udført en række anlægstekniske baneopgaver, herunder elektrificering af de danske banestrækninger.

Virksomheden beskæftiger i dag i alt ca. 600 medarbejdere (funktionærer og timelønnede). I stillingen bliver du tilknyttet Rails største enhed, som består af ca. 300 medarbejdere, og her vil man arbejde på projekter på tværs af geografi med udgangspunkt i Rails kontorer i Viby ved Aarhus og Hvidovre.

ORGANISATIONEN

Aarsleff Rail A/S har stor fokus på et godt sammenhold, teamfølelse og fastholdelse af medarbejdere og der er et godt fællesskab, hvor tonen er frisk og ligefrem. Virksomheden er funderet på et godt og trygt fundament.

Med hvert tilbud følger et projekt og med samarbejde med mandskab fra produktionen, indgår man i teams tilpasset hvert projekt, hvor man har store frihedsgrader til i fællesskab at løse opgaverne alt afhængig af projekternes størrelse og omfang.

Til trods for virksomhedens størrelse er organisationsstrukturen flad og beslutningsvejene kortere end i entreprenørvirksomheder af tilsvarende størrelse.

STILLINGEN

I stillingen vil du indgå i Spor- og Baneanlæg og får reference til en sektionschef med ansvaret for granskning, kalkulationsarbejde, talknuseri, administration, opfølgning og overdragelse af sagerne til produktionen.

Du vil i det daglige indgå i teams med dygtige og erfarne kolleger, hvor gensidig støtte op opbakning er en naturlig del af virksomhedens kultur.

HOVEDOPGAVER

Dine hovedopgaver vil primært være følgende:

  • Granskning af udbudsmateriale
  • Administrerer udbudsdokumenter og rettelsesblade
  • Risikovurdere og i samarbejde med den projektansvarlige, fastlægge en tilbudsstrategi
  • Kalkulation af tilbud i størrelsesordenen fra en halv til flere hundrede mio. kr. i hoved- og totalentreprise, både for afdelingen og for samarbejdssager med andre afdelinger i Aarsleff Rail A/S og Per Aarsleff A/S
  • Udarbejdelse af skriftligt materiale i forbindelse med tilbud
  • Opfølgning på afgivne tilbud og ordremuligheder
  • Deltage i besigtigelse, kontraktforhandling og sagsoverdragelse
  • Deltage i udvikling af procedurer og værktøjer i tilbudsafdelingen

OM DIG

Dine faglige kvalifikationer er opbygget fra anlægsbranchen, og du besidder bl.a. følgende faglige kvalifikationer og erfaringer:

  • Du har gerne flere års praktisk erfaring fra anlægsbranchen og anlægsprojekter. Du har under alle omstændigheder erfaring med at forudse de praktiske og logistiske problemstillinger i forbindelse med udarbejdelse af projekter, så du kan tænke projektforløb godt ind i dine kalkulationer
  • Du er projektgruppens talknuser og motiveres af at beregne økonomi, tid og risiko ind i projekterne
  • Du har god erfaring med egenproduktion, herunder egne kalkulationer i forhold til eksterne underleverandører
  • Erfaring med Sigma er en fordel, men ikke et krav

Du har i dette job, muligheden for at få en særlig faglig indsigt af nogle af de bedste fagspecialister inden for Rail og generelt dygtiggøre dig ved at bygge endnu en gren på inden for anlæg. Det er således ikke et krav med erfaring inden for Rail.

Da arbejdsmiljøet er kendetegnet ved at alle hjælper alle på tværs af organisationen, er det vigtigt du er en god holdspiller og værdsætter et godt arbejdsfællesskab.

Du er systematisk og analytisk og har en sans for detaljer, hvilket gør dig i stand til at gennemføre projekter af høj kvalitet.

Yderligere er du god til dialog, samarbejde og forhandling, og nyder at vinde projekter.

UDDANNELSE, IT-KOMPETENCER

Du kan være autodidakt, da uddannelse ikke er afgørende, men du har givetvis en byggeteknisk uddannelse – som f.eks. byggetekniker, bygningskonstruktør eller tilsvarende niveau, vigtigst er flere års erfaring fra anlægsprojekter.

Du er daglig bruger af de gængse Office-programmer og et kalkulationsprogram. Virksomheden benytter Sigma.

Da vil både søger i Jylland og på Sjælland, vil din arbejdsplads enten være på Aarsleff Rails hovedsæde i Viby J ved Aarhus eller kontoret i Hvidovre. Der kan forekomme rejseaktivitet i begrænset omfang.

DU TILBYDES

Du tilbydes en konkurrencedygtig ansættelsespakke i en virksomhed i kraftig vækst med spændende og afvekslende opgaver. Du vil få støtte fra nogle af Danmarks dygtigste kolleger indenfor Rail og opnå betydelig indsigt indenfor Rail området. Du vil desuden blive en del af et sammentømret team med høj medarbejdertrivsel i en uformel organisation.

ANSØGNING

Du kan søge via vores hjemmeside: www.expuri.com/ledige-stillinger eller maile din ansøgning med dit CV, mærket ”Kalkulatør”, til:

KONTAKT

Har du spørgsmål eller ønsker at høre mere om stillingen er du velkommen til at kontakte os.

Venligst fremsend CV og eventuel anden relevant information hurtigst muligt til:

Henrik Lautrup                                                                Ulrik Bo Vind-Andersen

Headhunter & Partner                                                       Headhunter & CEO

Mobil: +45 26 48 12 65                                                     Mobil: +45 31 33 82 21

E-mail [email protected]                                                       E-mail: [email protected]

 

Vi glæder mig til at høre fra dig.

Vi indkalder kandidater løbende og afslutter rekrutteringsprocessen, når den rette kandidat er fundet.

Upload din Ansøgning, CV eller andre relevante filer. Max. størrelse: 256 MB. NB hold CTRL-tasten nede, når du vælger mere end et dokument.
Jeg accepterer, at expuri må benytte og opbevare mine persondata, herunder ansøgning, CV, eksamensbeviser, udtalelser, personprofilanalyser, headhunterens notater efter interviews samt notater fra evt. referencesamtaler. Jeg accepterer, at expuri opbevarer disse persondata fortroligt til vurdering af mit kandidatur til denne eller fremtidige jobmuligheder uden at videregive persondata til tredje part uden min accept. Jeg kan til enhver tid henvende mig til expuri og få samtlige mine persondata slettet.