• Økonomi, HR & Administration
  • Syddanmark

Brænder du for god personaleledelse og datadrevet forretningsudvikling, og ønsker du at bidrage til den grønne omstilling; så er dette muligheden for dig!

Du brænder for ledelse, datadreven forretningsledelse og stakeholder management

Som leder af Business Finance-området, i daglig tale Økonomistyring bliver du ansvarlig for et erfarent team bestående af 6 Finance Business Partnere og en controller, som sammen med dig driver den økonomiske styring ud mod forretningen, herunder budgettering, rapportering, performance- og risikostyring.

Den primære opgave er at lede EWIIs business finance-betjening af koncernen, som er veletableret i EWII og arbejder efter veldefinerede standarder og en indarbejdet strategi for området, herunder:

Støtte til forretningsbeslutninger ved at omsætte finansielle data til indsigt
Drive den finansielle planlægning og budgettering; og sikre løbende opfølgning og korrigerende handlinger
Lave løbende rapportering, relevante analyser og håndtere snitflader og samhandels problematikker
Lede og bidrage til projekter relateret til den overordnede økonomistyring i den enkelte forretningsenhed og på tværs af EWII, herunder professionalisering af organisation, videreudvikling af budgetsystem og ejerskab af projektsystemer generelt

Med reference til EWIIs økonomichef, kommer du til at indgå i ledergruppen i økonomi og bliver en del af EWIIs økonomifunktion med 30 dedikerede og fagligt dygtige medarbejdere fordelt påregnskab, bogholderi og systemer & processer.

Dine primære stakeholders vil være direktion og ledere af forretningen, da du skal være sparringspartner til disse forretningsledere på økonomiske nøgletal.

EWII er en kompleks koncern med både infrastruktur virksomhed og en kommerciel forretning, så du får rig mulighed for både at videreudvikle dig personligt og fagligt. Omsætningen er på ca. 3,2mia. DKK, og der kommer hele tiden nye områder til.

Personligt drive og erfaring med ledelse

Det vigtigste er, at du har et stort personligt drive, er faglig stærk inden for datadrevet forretningsudvikling og er en dygtig personaleleder med en oprigtig interesse i andre mennesker.

Det forventes, at du har en uddannelsesmæssig baggrund indenfor økonomi på kandidat eller master-niveau og solid erfaring med finance business partnering fra en kompleks koncernstruktur som EWII.

Du har stærke personlige og analytiske evner og sætter en ære i løbende at forbedre, samtidig med at du er drevet af partnerskaber med relevante stakeholders.

Som person har du can-do og proaktivt mindset og tilgår opgaver med et positivt sind. Du har stærke kommunikationsevner, er i stand til at forklare en kompleks situation på en kortfattet og enkel måde og nyder at samarbejde med mennesker på alle niveauer.

Sæt et grønt fodspor sammen med EWII

I EWII er hverdagen vidt forskellig for deres 700 medarbejdere. Men fælles for alle er, at fagligheden når helt ud i fingerspidserne – og den skal male fremtiden grøn.

Hos EWII fletter nysgerrighed fingre med fællesskab. For de store udfordringer løser man kun sammen. Hver en sten vendes for at finde løsninger på de spørgsmål, der endnu ikke er svar på.

I EWIIs kommercielle afdelinger kridter man kondiskoene hver dag – uanset om man lægger arm med energimarkedet, digitaliserer forretningen eller flytter danskerne over på fiber. Sammen gør man det, der er sort til grøn business – til gavn for miljø, kunder og bundlinje.

Det tilbyder EWII

Som medarbejder i EWII er det ikke kun dit arbejde, der er i centrum – du forventes af udvikle dig sammen med dine kolleger på alle relevante områder.

Skal du med på holdet?
Du har mulighed for at læse mere om EWII som virksomhed og arbejdsplads på ewii.com.

Expuri medvirker til besættelsen af stillingen.

Stillingen besættes hurtigst muligt, og vi behandler ansøgningerne efterhånden, som vi modtager dem. Så snart vi har fundet den rette kandidat vil stillingsopslaget blive fjernet.

Kontakt

Martin Ingwersen ​​

Headhunter & Founder​​

Mobil: 31 47 45 34

Mail: [email protected]​​

 

Klavs Jarl Jørgensen

Partner & headhunter

 ​​Mobil: 30 24 95 75

Mail: [email protected]

Upload din Ansøgning, CV eller andre relevante filer. Max. størrelse: 256 MB. NB hold CTRL-tasten nede, når du vælger mere end et dokument.
Jeg accepterer, at expuri må benytte og opbevare mine persondata, herunder ansøgning, CV, eksamensbeviser, udtalelser, personprofilanalyser, headhunterens notater efter interviews samt notater fra evt. referencesamtaler. Jeg accepterer, at expuri opbevarer disse persondata fortroligt til vurdering af mit kandidatur til denne eller fremtidige jobmuligheder uden at videregive persondata til tredje part uden min accept. Jeg kan til enhver tid henvende mig til expuri og få samtlige mine persondata slettet.