Struktureret logistik assistent med godt overblik søges til styring af reservedele indenfor metalindustrien.
Virksomheden
Vores kunde, Flextek A/S, er førende indenfor sit område i Danmark. Den sælger og implementerer komplette maskin- og robotløsninger fra flere af verdens førende producenter til den danske metalindustri.
Virksomheden har specialiseret sig i løsninger, der nemt og effektivt implementeres og giver kunderne hurtige konkurrencefordele med øget effektivitet.
Virksomheden sikrer sine kunder en stor driftssikkerhed med en omfattende og landsdækkende serviceafdeling som tilbyder døgnservice, servicekontrakter og support, ligesom effektiv logistik sikrer dag-til-dag levering af reservedele.
Domicil: Hedensted.
Se mere om virksomheden her:
Organisation
Der er 35 ansatte i virksomheden.
Stillingen
Logistik assistenten indgår i et team og tæt samarbejde med en servicechef, en servicekoordinator, en lageransvarlig og en række kørende teknikere med reference til servicechefen.
Logistik assistenten får selvstændigt ansvaret for disponeringen af reservedeledele.
De kørende teknikere bestiller løbende reservedele ind til serviceopgaver hos kunder i hele landet, og det er logistik assistentens opgave løbende at sikre de korrekte reservedele til rette tid og sted.
I samabejde med den lageransvarlige, er det desuden logistik assistentens ansvar at tilsikre et kurant reservedelslager på lokationen i Hedensted.
I det daglige vil der være mange ordrer og serviceopgaver, der skal koordineres i tæt samarbejde med servicechefen og servicekoordinatoren og der vil være en del telefonkontakt med teknikere.
Der vil desuden være tæt kontakt til Flexteks faste maskinleverandører og andre reservedelsleverandører i Danmark og i udlandet.
Opgaver og ansvarsområder:
- Modtage og registrere bestillinger fra teknikere og lageransvarlig
- Bestille reservedele hos leverandører
- Afstemme leveringer med teknikere og servicefunktion
- Håndtere leveringsafvigelser
- Godkende leverandørfakturaer
- Viderefakturere reservedele
Kandidaten
Du sidder sandsynligvis i en lignende stilling og er vant til at holde mange bolde i luften samtidig.
Det er ikke et krav med maskinteknisk indsigt, da de tekniske problemstillinger afklares af den øvrige servicefunktion, men det er et krav med gode administative evner.
Du skal have helt styr på ordrehåndtering og registreringer i ERP og har en meget høj grad af datadisciplin.
Du trives med en hektisk hverdag med mange kontakter og opgaver, som du systematisk og omhyggeligt håndterer uden at miste overblikket.
Du taler og skriver dansk og engelsk.
Beskrivende ord på dig kunne være: Systematisk, struktureret, grundig, serviceminded, præcis, detaljeorienteret.
Du bor i rimelig køreafstand til Hedensted.
Ansøgning
Ansøgning sendes Maja Vind på mailadresse [email protected]
Kontakt for yderligere oplysninger
Researcher Maja Vind telefon 22 96 65 99
Headhunter Ulrik Bo Vind-Andersen telefon 31 33 82 21