For dormakaba søges en omhyggelig projekteringsspecialist til beslåning og prissætning af større projekter. Fokus er at sikre at al nødvendig dokumentation til arkitekter, rådgivende ingeniører, partner og kunder er til stede for optimal gennemførelse af fælles projekter.

Virksomhed

dormakaba Group er et af de førende selskaber på verdensplan inden for adgangs- og sikkerhedsløsninger. Selskabet er den betroede globale partner for fremragende adgangsløsninger til døre og indgangspartier, som skaber grundlag for sikker adgang til bygninger og lokaler – på hoteller, i butikker, i idrætscentre, lufthavne, hospitaler, hjemme eller på kontoret.

dormakaba Danmark A/S er det danske salgsselskab. Fra kontorer i Albertslund betjenes det danske marked inden for adgangsløsninger til indgangspartier og flytbare vægge – produktområder, hvor man er blandt de førende selskaber globalt. Hos dormakaba går tradition og teknologi, service og sikkerhed, og kompetence og komfort hånd i hånd, så uanset hvilken dørløsning, der er behov for, så har dormakaba løsningen.

Stillingen

Projekteringsspecialistens primære opgave er at udarbejde projekt prissætning og beslåning med al nødvendig dokumentation til projektansvarlige, ingeniører, distributører, og andre interessenter.

Fokusområder:

  • Udarbejde prisgrundlag og projektering i samarbejde med rådgivere, og andre interessenter for at fremme efterspørgslen af dormakaba’s produkter
  • Rådgive kunderne til rette produktvalg baseret på kundens behov og den kommercielle efterspørgsel
  • Supportere den øvrige organisation i forhold til tilbudsgivning og produktsammensætning for at skabe større efterspørgsel.
  • Proaktivt at vedligeholde og udvikle tilbudsprocessen for den øvrige organisation
  • Styre projekterings- og tillbudsprocessen for den øvrige organisation

Succeskriterier                                                                                                                                 

  • Antal afgivne tilbud
  • Antal udarbejdede projektplaner
  • Produktbredde i tilbud

Kandidaten

Du kommer formentlig fra byggebranchen, hvor du har flere års erfaring med projektering af lignende tekniske produkter. Du har måske også erfaring fra en tidligere rolle som tilbudsleder, projektleder eller lignende fra byggeriet.

Du har god økonomiske forståelse, og du er fortrolig med udbudsprocessen i byggeriet.

Du er vant til at bruge Microsoft Office og CRM-systemer i dit arbejde, og du har erfaring med at bruge projekteringsværktøjer.

Ud over et godt dansk i skrift og tale, forstår du også engelsk i et omfang, som sætter dig i stand til at læse og forstå tekniske vejledninger på engelsk.

For at kunne bestride stillingen er det et krav at du har kørekort.

Arbejdssted

Fra dormakaba’s kontor i Albertslund.

Tiltrædelse

Snarest.

Løn- og ansættelsesvilkår

Fuldtidsstilling, hvor du tilbydes en attraktiv lønpakke, pensionsordning, sundhedsforsikring, samt bærbar PC og mobiltelefon. Du får stillet firmabil til rådighed.

Kontakt

Klavs Jarl Jørgensen
Partner & headhunter

Mail: [email protected]
Mobil: 30 24 95 75

Upload din Ansøgning, CV eller andre relevante filer. Max. størrelse: 256 MB. NB hold CTRL-tasten nede, når du vælger mere end et dokument.
Jeg accepterer, at expuri må benytte og opbevare mine persondata, herunder ansøgning, CV, eksamensbeviser, udtalelser, personprofilanalyser, headhunterens notater efter interviews samt notater fra evt. referencesamtaler. Jeg accepterer, at expuri opbevarer disse persondata fortroligt til vurdering af mit kandidatur til denne eller fremtidige jobmuligheder uden at videregive persondata til tredje part uden min accept. Jeg kan til enhver tid henvende mig til expuri og få samtlige mine persondata slettet.