Projektingeniører søges til pre-design af fremtidens biogasanlæg til stærkt vækstorienteret virksomhed

Virksomheden

På vegne af Nature Energy Biogas A/S søges en bygningsingeniør.

Nature Energy blev etableret i 1979 under navnet Naturgas Fyn. Virksomheden drev og solgte den fossile naturgas, men har de seneste år ekspanderet indenfor den grønne omstilling, og er i dag præget af engagement i videreudviklingen af virksomheden og den grønne energi.

Virksomheden har høje vækstambitioner, og vil være den mest succesfulde og respekterende biogasproducent i verden.

Med en vækstambition på op mod 35 mia. i nye anlæg indtil 2030, vil virksomheden være førende indenfor den grønne omstilling af biogas globalt.

Nature Energy råder i dag over 13 danske biogasanlæg og fortsætter den kraftige ekspansion med at bygge biogasanlæg i bl.a. USA og Canada.

Se mere på: https://nature-energy.com

Organisation

Nature Energy består af følgende områder: Business Development, Construction, Design & Development, Procurement, Operations og Finance, IT & QEHS.

Projektingeniørerne til denne funktion er placeret i Technical Support, som hører under Engineering & Technical Support afdelingen sammen med Mechanical Engineering, Electrical Engineering & SCADA, Drawings og Operations Support.

Afdelingen er placeret under divisionen Design & Development.

Stillingen

I afdelingen Engineering & Technical support arbejdes med Pre-design og prissætning af komplette biogasanlæg til Danmark, Frankrig, USA, Canada og Holland. Derudover supporteres der i forhold til at indsamle relevante driftsmæssige informationer til opstilling af business cases.

Projektingeniøren indgår i teamet af projektingeniører i Technical Support og varetager pre- engineering fasen fra skitse/idé fra Business Development divisionen til færdig business case godkendes og projektet kan overleveres til Engineering afdelingen. Det er projektingeniørens ansvar at udføre den tekniske del i predesign fasen. Diverse tilladelser fra lokale myndigheder er placeret i en anden del af organisationen.

Med udgangspunkt i sit eget fagområde vil der i jobbet være en bred kontaktflade internt til andre fagområder som f. eks. kemi/biologi, byggeri, mekanik og el/automation.

Projektingeniørens opgaver:

  • Prisberegninger i forbindelse med projektudvikling
  • Indhentning af tilbud i forbindelse med projekter og totalentrepriser
  • Evaluering af tilbud og deltagelse i kontraktforhandlinger
  • Foretage gasproduktionskalkulationer vha. internt udviklet værktøj
  • Prisindhentning og opdatering af priser i priskalkulationsværktøj
  • Deltage i udformning og indhold i tilbudsmateriale
  • Deltage i møder med Business Development
  • Udførelse og kvalitetssikring af tekniske beskrivelser
  • Udfærdigelse af performance-beskrivelser for biogasanlæg
  • Efterkalkulationer
  • Afklaring af teknisk dokumentation til brug for projektdesign
  • Deltage i evaluering og udvælgelse af ny teknik samt nye leverandører
  • Deltage i udvikling af nye koncepter

Succeskriterier

Inden for de første 12 måneder forventes projektingeniøren at have:

  • Medvirket til et godt samarbejde i afdelingen
  • Videreudviklet samarbejdet med Nature Energys øvrige afdelinger
  • Fået etableret sig som faglig ansvarlig indenfor sit fagområde

 

Kandidaten

En uddannelsesmæssig baggrund kan være som kemi-, miljø-, bioteknologi-, proces-, bygnings-ingeniør eller maskinmester eller noget helt andet, blot du har interesse og kompetencer for udvikling af teknologier og anlæg til den grønne omstilling.

Ideelt set har du erfaring med biogasanlæg eller andre former for energi- eller procesanlæg.

Du har lyst til at arbejde med pre-engineering og finder det spændende at arbejde med mange fagområder.

Gode sproglige kundskaber i engelsk er et krav og fransk en fordel.

Som person er du kendetegnet ved at have en ambitiøs og professionel tilgang til dine opgaver. Du er imødekommende i din tilgang til kolleger og god til at komme i mål med de givne opgaver. Du formår at indgå engageret i såvel teamarbejde som at levere en selvstændig og systematisk indsats. Hastighed og kvalitet er kendetegnende for dit arbejde. Teknisk viden og nysgerrighed samt viljen til at lære nyt er et plus.

Dit job er primært på kontoret, men du nyder også at komme ud på sitet og se det designede i drift og få feedback fra driftspersonalet. Du har muligvis også interesse i at rejse ud og møde virksomhedens internationale samarbejdspartnere.

Du bor i køreafstand til Nature Energys lokationer i Støvring eller Odense.

Kontakt

Maria Louise Jensen

Researcher

Mail [email protected]

Mobil 20 97 27 17

 

Ulrik Bo Vind-Andersen
Headhunter og CEO
Mail [email protected]
Mobil 31 33 82 21

Upload din Ansøgning, CV eller andre relevante filer. Max. størrelse: 256 MB. NB hold CTRL-tasten nede, når du vælger mere end et dokument.
Jeg accepterer, at expuri må benytte og opbevare mine persondata, herunder ansøgning, CV, eksamensbeviser, udtalelser, personprofilanalyser, headhunterens notater efter interviews samt notater fra evt. referencesamtaler. Jeg accepterer, at expuri opbevarer disse persondata fortroligt til vurdering af mit kandidatur til denne eller fremtidige jobmuligheder uden at videregive persondata til tredje part uden min accept. Jeg kan til enhver tid henvende mig til expuri og få samtlige mine persondata slettet.