Til international maskinbygger søges Purchasing Manager med erfaring indenfor supply chain med produktion af kundetilpassede løsninger.

Virksomheden

TRESU er en højt specialiseret virksomhed, indenfor flexotryk maskiner og flexotryk systemer og produkter til flexo, digital og offset, og specialtryk til den grafiske- og emballage producerende industri. Virksomheden har over 30 års erfaring og ekspertise inden for udvikling og produktion af konstruerede løsninger til disse industrier og samarbejde direkte med OEM’er, partnere og slutkunde.

TRESU en stærk global aktør, som eksporterer mere end 98 % af sin produktion. Virksomheden har omkring 160 ansatte over hele verden med produktionsfaciliteter i Danmark og salgsselskaber i USA, Tyskland, Italien, Japan og Kina og et internationalt agenturnetværk, der leverer lokal rådgivning, support og knowhow.

TRESU har tre forretningsområder:

  1. Ancillary Systems
  2. Machines
  3. Customer Care (Aftermarket & Service)

TRESU er majoritetsejet af Altor, en private equity-fond med fokus på investeringer i små og mellemstore virksomheder.

Se mere om virksomheden her: www.tresu.com

Organisation

Der er omkring 140 medarbejdere på hovedkontoret beliggende tæt ved motorvejen i Kolding samt lokalt ansatte i salgsselskaberne i USA, Tyskland, Italien, Japan og Kina.

TRESU står stærkt og med en moderne organisation, nyere hovedkontor og et stort potentiale.

Virksomheden er i en spændende fase, hvor organisationen skal styrkes på flere områder, hvorfor der nu søges en Purchasing Manager til hovedkontoret i Kolding.

Stillingen

Purchasing Manageren bliver en del af Supply Chain organisationen i en ordreproducerende virksomhed i vækst, hvor vedkommende vil blive en medspillende leder i Indkøbsafdeling.

I tæt samarbejde med Supply Chain Director, afdelingens 4 dedikerede indkøbere og den øvrige organisation, vil du være ansvarlig for strategisk udvælgelse af leverandører, herunder leverandørevalueringer, prisforhandlinger og samhandelsaftaler.

Rollen er central for virksomhedens samlede projektsucces, og der vil derfor naturligt være et særligt tæt samarbejde med projektorganisationen.

Udover det tætte samarbejde med projektorganisationen vil der ligeledes være et tæt samspil med virksomhedens Technical Optimization Manager i forhold til strategiske partnerskaber samt kvalitetsoptimering med og hos leverandører.

Purchasing Manageren har det samlede ansvar for Indkøbsfunktionens performance og procedurer, samt KPI og afrapportering.

Det er vigtigt, at den rette kandidat besidder en god teknisk indsigt og forståelse og kan hjælpe leverandørerne med at levere det bedst mulige løsning. Endvidere at kandidaten er forhandlingsvant, og er villig til at tage den gode, men ikke nødvendigvis altid nemme, dialog med leverandører.

I det daglige vil Purchasing Manageren:

  • Være en medspillende leder og deltage i driften i indkøbsafdelingen
  • Udøve ledelse af afdelingens 4 indkøbere
  • Foretage strategisk udvælgelse af leverandører og arbejde udviklende med leverandørbasen
  • Være procesansvarlig for indkøb og leverandørevaluering
  • Foretage operationelle indkøb samt foretage opfølgning herpå
  • Give teknisk sparring med intern engineering- samt kvalitetsafdeling
  • Definere og udarbejde KPI’er samt foretage opfølgning

Rejseaktivitet kan forekomme, max 30 dage om året.

Succeskriterier

Purchasing Manager forventes efter 12 måneder at have  

  • Skabt et godt samarbejde med de øvrige afdelinger i Supply Chain, samt resten af organisation
  • Påbegyndt arbejdet med strukturering/ensretning af interne og eksterne indkøbsprocedurer i virksomheden
  • Har taget ejerskab for indkøbsfunktionen, og er blevet naturligt omdrejningspunkt for indkøb i hele organisationen

Kandidaten

Du sidder i dag i lignende stilling som Indkøbschef eller lignende, og har erfaring med projektindkøb og kundetilpassede løsninger.

Du har en loyal, empatisk og tillidsskabende personlighed. Du vil få meget frihed til at styre din arbejdsdag, og derfor er det vigtigt, at du arbejder struktureret og selvstændigt.

Du agerer proaktivt, tager ansvar og følger op, samt sikrer at dine opgaver afsluttes tilfredsstillende til tiden.

Vi forestiller os, at du har en teknisk forståelse kombineret med erfaring fra Supply Chain og gerne inden for strategisk indkøb.

God kommunikation og samarbejde er for dig nøglen til at opnå fælles resultater.

Du er en uformel, men præcis leder, der gerne går forrest og viser vejen. Som person bringer du endvidere et godt humør og et stort drive med ind i afdelingen.

Du trives i en professionel vækst organisation med en central rolle. Du trives i en projektorienteret organisation, og brænder for at supportere denne, med fokus på både kvalitet, pris og leveringssikkerhed i Indkøbs disciplinen.

Vi forestiller os, at du:

  • Har 2+ års erfaring fra lignende stilling(er)
  • Er forhandlingsvant
  • Har gode evner til at skabe og udbygge leverandørsamarbejder
  • Har erfaring med ERP-systemer, gerne SAP
  • Er daglig bruger af Microsoft EXCEL, WORD og OUTLOOK

Beskrivende ord på dig: Handlekraftig, beslutsom, struktureret, organiserende, systematisk.

Du bor i køreafstand til Kolding.

Benefits
Der tilbydes en alsidig hverdag med bred kontaktflade både internt og eksternt med mange muligheder for personlig og faglig udvikling i en professionel organisation.

Virksomheden har gode personaleforhold, herunder nyt domicil, god kantineordning, aktiv personaleforening, fleksibilitet i forhold til arbejdstider m.m.

Ansøgning

Ansøgning sendes til Maria Louise Jensen på mailadresse [email protected]


Kontakt for yderligere oplysninger

Maria Louise Jensen

Mail; [email protected]

Mobil 20 97 27 17

Upload din Ansøgning, CV eller andre relevante filer. Max. størrelse: 256 MB. NB hold CTRL-tasten nede, når du vælger mere end et dokument.
Jeg accepterer, at expuri må benytte og opbevare mine persondata, herunder ansøgning, CV, eksamensbeviser, udtalelser, personprofilanalyser, headhunterens notater efter interviews samt notater fra evt. referencesamtaler. Jeg accepterer, at expuri opbevarer disse persondata fortroligt til vurdering af mit kandidatur til denne eller fremtidige jobmuligheder uden at videregive persondata til tredje part uden min accept. Jeg kan til enhver tid henvende mig til expuri og få samtlige mine persondata slettet.