• Salg & Marketing
  • Overalt
  • Denne stilling er blevet besat

Er du kreativ, velformuleret og har næse for godt købmandskab?

Så er du måske den der kan få enderne til at mødes på vores salgskontor i Aarhus N.

Din arbejdsdag vil være delt 50/50 mellem en position som marketingkoordinator og intern salgskoordinator.

Primære arbejdsopgaver:

  • Opdatering af markedsføringsmateriale, herunder udarbejdelse af nye brochurer.
  • Opdatering og vedligehold af hjemmeside, LinkedIn profil, nyhedsbreve mm.
  • Forberede/planlægge messer/udstillinger/kundedage mm. Planlægning af interne events.
  • Oversættelser, primært engelsk/dansk, andre sprog kan forekomme.
  • Kundesupport og ordremodtagelse på telefon/mail, igangsætning af disse i SAP.
  • Koordinering og opfølgning af ordrer mellem produktion og kunde.
  • Support til eksterne sælgere.
  • Tilbudsskrivning – primært offentlige licitationer.
  • Ad hoc-opgaver.

Vores forventninger til dig:

  • Rutineret bruger af MS Office; Excel og Word samt Adobe CC; Illustrator, InDesign, Photoshop m. fl.
  • God teknisk forståelse, god IT-forståelse.
  • Flydende dansk i skrift og tale. Gode formuleringsevner er et krav.
  • Engelsk i skrift/tale da dette er koncernsprog. Kendskab til andre sprog fx tysk/svensk er en fordel.
  • Struktureret og Detaljeorienteret. Du har øje for den gode opsætning og fokus på budskabet.
  • Kan have mange bolde i luften, og gribe dem som andre kaster.
  • Initiativrig, og sidst, men ikke mindst, viljen til at ville og kunne.

Som person er du serviceminded, positiv og udadvendt og kan begå dig i et miljø med korte deadlines, hvor tingene indimellem går stærkt.

Vi tilbyder:

Job i en dynamisk virksomhed. Løn efter kvalifikationer, god pensionsordning med sundhedsforsikring. Kaffe/Te/frugtordning, massør tilknyttet.

Vi tilbyder en selvstændig stilling, hvor du selv har mulighed for at præge din arbejdsdag. Vi har en flad struktur, hvor alle opfordres til at bringe ideer på banen, og en meget uformel omgangstone. Alle møder ind på arbejde, med det formål at give vores kunder den bedst mulige service og oplevelse. Kreativitet, engagement og ansvarlighed er nogle af vores kerneværdier. Kurser og efteruddannelse arrangeres ved interesse/behov.

Arbejdstiden er 37 timer om ugen.

For yderligere information om stillingen kontakt Flemming Bonavent Hansen på tlf. 26 35 99 35 til hvem ansøgningen inkl. eksempler på grafisk arbejde også skal sendes pr. mail: [email protected]

Tiltrædelse snarest muligt. Vi afholder løbende samtaler til den rette er fundet.

PWS har en førende position på det nordiske marked med produkter inden for rationel og miljørigtig affaldshåndtering. Det skandinaviske hovedkontor er beliggende i Perstorp Sverige. PWS opererer inden for miljøområdet med systemer og produkter, hvor mennesker og miljø er i centrum. Se mere på www.pwsas.dk. PWS indgår i ESE World BV, der ejes af Berry Global. Se mere på www.ese.com og https://www.berryglobal.com/

#LI-DNI