• Produkt- & Forretningsudvikling
  • Syddanmark

Vil du være med til at omsætte strategi til handling? Til EWII Infrastruktur i Kolding søges en erfaren Senior Forretningskonsulent, der vil spille en central rolle i deres digitale transformation og være med til at skabe bæredygtig vækst gennem datadrevne løsninger frem mod realiseringen af Multiforsyningsstrategi 2030, hvor grøn omstilling, elektrificering og sektorkobling er i fokus.

Stillingen

Du bliver en del af afdelingen Digital Transformation og Forretningsudvikling, et tværgående team på fire kolleger, der arbejder i krydsfeltet mellem forretning, IT, drift og ledelse. Stillingen handler ikke om enkeltstående systemløsninger, men om at skabe retning i komplekse problemstillinger, modne og prioritere indsatser, forbedre arbejdsgange og sikre, at digitale initiativer implementeres og forankres i driften.

Du arbejder med strategiske indsatsområder som digital transformation og modenhed, portefølje- og applikationsstyring, business relationship management samt nationale og internationale forsknings- og udviklingsinitiativer. Her får du ansvar for din egen portefølje på tværs af forsyningerne og bidrager aktivt til opbygningen af en nyetableret afdeling med høje ambitioner for samarbejde og videndeling.

I rollen faciliterer du tværgående fremdrift gennem workshops og interessentdialog, understøtter forretningsmodning og beslutningsprocesser samt sikrer implementering, forankring og effekt af digitale løsninger.

Den ideelle kandidat

Vi forestiller os, at du har solid erfaring med at lede komplekse, strategiske og forandringstunge initiativer på tværs af organisationer. Du er stærk i interessenthåndtering, arbejder struktureret og formår at kommunikere klart og tillidsfuldt på alle niveauer – også i miljøer med politiske og organisatoriske hensyn.

Din værktøjskasse rummer erfaring med strategiimplementering, digital transformation, forretningsanalyse og facilitering, og du har arbejdet med fx governance, gevinstrealisering og målstyring. Du er nysgerrig på forretningen, forstår sammenhængen mellem processer og systemer og motiveres af at skabe reel effekt.

Du har formentlig en akademisk baggrund, gerne med kendskab til forsyningsbranchen. Som person er du proaktiv, vedholdende og samarbejdsorienteret – én der sikrer fremdrift og får tingene i mål.

Du kommunikerer flydende på dansk og engelsk og kan forvente ca. 10 rejsedage årligt i Danmark og Europa.

Bliv en del af et stærkt hold

Du ansættes blandt kompetente kolleger på EWIIs hovedkontor i Kolding, hvor du vil få mulighed for at sætte dit eget præg på afdelingen, sammen med engagerede og passionerede kolleger, som værdsætter et godt og uformelt arbejdsmiljø.  Du kommer til at arbejde tæt sammen med kolleger fra hele koncernen, ligesom du også kommer til at arbejde tæt sammen med eksterne fagorganisationer, universiteter, etc.

Forretning med hjerte

Hos EWII Infrastruktur kan du bruge og udvikle dine kompetencer i meningsfyldt arbejde til gavn for kundernes hverdag. Din personlige og faglige udvikling prioriteres, og sammen med ca. 300 andre fremsynede og resultatskabende EWII Infrastruktur-medarbejdere bidrager du til at sikre en grøn og bæredygtig omstilling.

EWII Infrastruktur har rødderne i hjertet af Trekantområdet, hvor vi passer godt på den fælles infrastruktur. De arbejder hver dag på at skabe en konkurrencedygtig og fremtidssikret el-, vand- og varmeforsyning på et niveau, der sætter Trekantområdet på verdenskortet.

Ansøgning til stillingen som Senior Forretningskonsulent:

Expuri assisterer EWII Infrastruktur med denne ansættelse. Kontakt venligst nedenstående hvis du har spørgsmål og send din motiverede ansøgning og CV til:

expuri                                                                              expuri

Martin Ingwersen                                                             Klavs Jarl Jørgensen

Headhunter & Founder                                                   Partner & headhunter

Mobil: 31 47 45 34                                                            Mobil: 30 24 95 75

Mail: mi@expuri.com                                                      Mail: kjj@expuri.com

Upload din Ansøgning, CV eller andre relevante filer. Max. størrelse: 256 MB. NB hold CTRL-tasten nede, når du vælger mere end et dokument.
Jeg accepterer, at expuri må benytte og opbevare mine persondata, herunder ansøgning, CV, eksamensbeviser, udtalelser, personprofilanalyser, headhunterens notater efter interviews samt notater fra evt. referencesamtaler. Jeg accepterer, at expuri opbevarer disse persondata fortroligt til vurdering af mit kandidatur til denne eller fremtidige jobmuligheder uden at videregive persondata til tredje part uden min accept. Jeg kan til enhver tid henvende mig til expuri og få samtlige mine persondata slettet.