• Produktion & Teknik
  • Overalt

Til nordisk koncerns danske datterselskab søges servicekoordinator med godt overblik og teknisk flair.

Virksomheden.
Vores kunde Wennstrom Solutions & Service er Nordens førende leverandører af udstyr og service til energiselskaber indenfor brændstof, depot og procesindustrien. Virksomhedens strategi er at være en nordisk vedligeholdelses- og servicepartner på både det traditionelle marked for flydende brændstoffer og det nye e-mobilitetssegment.

Wennstrom er distributører for Dover Fueling Solutions samt andre hardwareleverandører og arbejder med et bredt produkt program fra betalingsløsninger, pumper, måleudstyr og opladningsinfrastruktur. Virksomheden arbejder med intelligente løsninger, der gør en forskel for sikkerhed og miljø omkring bl.a. brændstof i Norden.

Virksomheden har en meget serviceorienteret tilgang til kunderne og stort fokus på den igangværende grønne omstilling af transportsektoren, og deres landsdækkende organisation af serviceteknikere udfører dagligt opgaver over hele landet. Wennstrom koncernen har i dag over 300 medarbejdere og servicere mere end 3000 tankstationer i Norden.

I Danmark indgår selskaberne Wennstrom Solutions & Service A/S, Wennstrom Wash Systems A/S og Dansk El & Teknik A/S i Wennstrom koncernen.

Til Wennstrom Solutions & Service A/S søges nu en servicekoordinator til domicilet i Herning.

Læs mere om virksomheden her:

https://wennstrom.com/?lang=da

Stillingen
Servicekoordinatoren refererer til kørselschefen og har sammen med en anden servicekoordinator ansvaret for at koordinere serviceopgaver for virksomhedens 9 teknikere.

Som servicekoordinator hos Wennstrom Solutions & Service i Herning, får man en afgørende rolle med en bred kontaktflade og kommunikation, planlægning og koordinering med både kunder og egne teknikere samt internt i huset.

Du får til opgave at:

  • Tage imod kundehenvendelser, yde god kundeservice og oprette serviceordrer
  • Foretage IT support (1. level) i forbindelse med fjernstyring, konfigurering m. m.
  • Behandle garantiforpligtigelser og serviceordrer i forhold til serviceaftaler
  • Daglig kommunikation med teknikere og sikre at opgaverne prioriteres efter serviceaftale og aktualitet.
  • Følge op på serviceordrer og afslutte opgaver i systemer, hvor faktureringsgrundlaget dannes til bogholderiet.
  • Besvare og supportere kunderne på mail, herunder blandt andet fejlfinding på anlæg i systemer.


Kandidaten
Du har erfaring fra lignende job med planlægning og koordinering af serviceopgaver og har gerne en vis teknisk indsigt og flair for IT.

Du formår altid at holde en respektfuld omgangstone og er god til at kommunikere, hvilket du bruger i din kontakt til både kollegaer og kunder. Du har et godt overblik og kan holde mange bolde i luften i en dynamisk hverdag.

Beskrivende ord på dig kunne være: Systematisk, struktureret, analytisk, ansvarsbevidst.

Vi forventer desuden, at du har:

  • Lyst til at lære og arbejde med tekniske produkter, da det bliver en del af din hverdag
  • En løsningsorienteret tilgang til dit arbejde
  • Evnen til at holde hovedet koldt når kunderne er presset eller der er meget travlt
  • Gode formidlingsevner
  • Gerne teknisk baggrund

Din dagligdag bliver på kontoret i Herning, hvor du også finder bl.a. værksted og andre administrative funktioner.

Benefits
Du tilbydes et alsidigt job i en virksomhed med en flad struktur, hvor der er et godt kollegialt sammenhold med hjælpsomme kolleger, et åbent arbejdsmiljø med højt til loftet og plads til forskelligheder.

Virksomheden vil gå langt for sine medarbejdere, og der er en familiær tilgang til det sociale og kollegiale.

Virksomheden tilbyder en god lønpakke med pensions- og sundhedsordning, som modsvarer dine kvalifikationer.

Ansøgning

Ansøgning sendes til researcher Maja Vind på mailadresse [email protected]


Kontakt for yderligere oplysninger

Ulrik Bo Andersen

Headhunter & CEO

Mail [email protected]

Mobil 31 33 82 21

Upload din Ansøgning, CV eller andre relevante filer. Max. størrelse: 256 MB. NB hold CTRL-tasten nede, når du vælger mere end et dokument.
Jeg accepterer, at expuri må benytte og opbevare mine persondata, herunder ansøgning, CV, eksamensbeviser, udtalelser, personprofilanalyser, headhunterens notater efter interviews samt notater fra evt. referencesamtaler. Jeg accepterer, at expuri opbevarer disse persondata fortroligt til vurdering af mit kandidatur til denne eller fremtidige jobmuligheder uden at videregive persondata til tredje part uden min accept. Jeg kan til enhver tid henvende mig til expuri og få samtlige mine persondata slettet.