Industriteknikker/ Servicetekniker med indsigt i CNC maskiner søges til spændende automationsvirksomhed

Virksomheden

Vores kunde sælger og implementerer komplette maskin- og robotløsninger fra flere af verdens førende producenter til den danske metalindustri.

 

Virksomheden har specialiseret sig i løsninger, der nemt og effektivt implementeres og giver kunderne hurtige konkurrencefordele med øget effektivitet.

 

Virksomheden sikrer sine kunder en stor driftssikkerhed med en omfattende og landsdækkende serviceafdeling som tilbyder døgnservice, servicekontrakter og support ligesom effektiv logistik sikrer dag-til-dag levering af reservedele.

 

 

Organisation

Der er ca. 60 ansatte i virksomheden.

Stillingen

Serviceteknikeren indgår i et team af kompetente teknikere i serviceafdelingen og refererer til afdelingschefen.

Serviceteknikeren er ansvarlig for servicering af avancerede CNC maskiner med primært Siemens og Heidenhain styringer hos virksomhedens kunder. Han/hun kommer alene til at beskæftige sig med den nyeste teknologi.

Du vil i en periode blive støttet af erfarne teknikere og dermed løbende blive oplært i jobbet.

Du får ansvaret for at betjene kunder på Sjælland.

Opgaver:

  • Servicering af CNC maskiner
    • Gennemføre fejlfinding og afhjælpe driftsproblemer
    • Gennemføre planlagte serviceeftersyn
  • Indkøring/optimering af kunders spåntagende CNC maskiner
  • Programmering, primært Siemens/ Heidenhain

 

 

Kandidaten

Du har måske erfaring fra lignende stilling, men ønsker at få mere indflydelse på tingene og være med til at videreudvikle koncepterne. Du kunne også have opnået indsigt i CNC maskiner som industritekniker/maskinarbejder og have erfaring med eller lyst til at arbejde med vedligehold.

Du har gerne udpræget kendskab til CNC maskiner, en solid indsigt inden det mekaniske og god til at designe og programmere løsningerne.

Du er som person struktureret og kan selvstændigt organisere din dag. Du er systematisk og præcis og stiller høje krav til kvalitet.

Du bor på Sjælland og kører ud til kunderne hjemmefra.

 

Benefits

Der tilbydes en attraktiv gage i forhold til kravene i stillingen.

Ansøgning

Ansøgning sendes til Ulrik Bo Andersen på mailadresse [email protected]

Kontakt for yderligere oplysninger

Ulrik Bo Andersen

Headhunter og CEO

Mail [email protected]

Mobil  31 33 82 21

Upload din Ansøgning, CV eller andre relevante filer. Max. størrelse: 256 MB.
Jeg accepterer, at expuri må benytte og opbevare mine persondata, herunder ansøgning, CV, eksamensbeviser, udtalelser, personprofilanalyser, headhunterens notater efter interviews samt notater fra evt. referencesamtaler. Jeg accepterer, at expuri opbevarer disse persondata fortroligt til vurdering af mit kandidatur til denne eller fremtidige jobmuligheder uden at videregive persondata til tredje part uden min accept. Jeg kan til enhver tid henvende mig til expuri og få samtlige mine persondata slettet.