Til dormakaba’s kundeservice-team søges en teknisk kompetent salgssupporter, som vil være med til at gøre betjeningen af kunderne endnu bedre.

Virksomhed

dormakaba Group er et af de tre førende selskaber på verdensmarkedet inden for adgangs- og sikkerhedsløsninger. Selskabet er den betroede globale partner for fremragende adgangsløsninger til døre og indgangspartier, som skaber grundlag for sikker adgang til bygninger og lokaler – på hoteller, i butikker, i idrætscentre, lufthavne, hospitaler, hjemme eller på kontoret.

dormakaba Danmark A/S er det danske salgsselskab. Fra kontorer i Albertslund betjenes det danske marked inden adgangs- og sikkerhedsløsninger – produktområder, hvor man er blandt de allerbedste. Hos dormakaba går tradition og teknologi, service og sikkerhed, og kompetence og komfort hånd i hånd, så uanset hvilken dørløsning, der er behov for, så har dormakaba løsningen.

Organisation

Salgssupporteren indgår i kundeservice i Albertslund, der alle rapporterer til dormakaba Danmarks Sales Support Manager.

Stillingen

Som salgssupporter i dormakaba’s kundeservice deltager du i betjeningen af dormakaba-forhandlere, og deres kunder, typisk håndværkerne med den assistance de måtte efterlyse; primært per telefon, men også per mail.

Kundernes ønskede assistance er mangeartet, men de mest typiske opgaver er følgende:

  • Teknisk produktsupport
  • Produktforespørgsler og løsningsforslag
  • Produktinformation og montagevejledning
  • Fejlsøgning og evt. reklamationsassistance
  • Ordrestatus og projektleverance-styring
  • Prisforespørgsler og tilbud

Du forventes at stå for den mere produkt- og løsningstekniske rådgivning på alle produkt bl.a. dørlukkere, dørautomatik, adgangskontrol og låsesystemer, men du forventes også at bidrage til løsningen af administrative opgaver.

I tillæg til disse opgaver vil du sammen med dine kolleger i kundeservice løbende tage initiativ til produktivitetsforbedringer, såsom:

  • Forbedre produktdokumentation
  • Forslag til produktinformation på hjemmeside
  • Løbende opdatering af kunders ”online dormakaba kataloger”

Endelig sørger du og kollegerne i kundeservice for løbende støtte til jeres kørende salgskolleger.

Kandidaten

Du kommer formentlig fra en stilling i byggebranchen eller sikkerhedsbranchen, hvor du har flere års erfaring med rådgivning, planlægning og eventuelt montage.

Din uddannelsesmæssige baggrund er teknisk som låsesmed, elektriker, elektronikmekaniker, eller isenkræmmer fra Prof-branchen.

Udover teknisk flair, så er du serviceminded og god til at tale med folk; også på telefonen.

Som person er du moden og ansvarsbevidst, og du motiveres af, at yde den gode service til kunderne. Du arbejder struktureret og er god til at koordinere, så kunderne kan regne med, at det går som aftalt.

Udover et godt dansk i skrift og tale, forstår du også engelsk i et omfang, som sætter dig i stand til at læse og forstå tekniske vejledninger på engelsk. Kendskab til svensk og norsk er en fordel.

Du er vant til at arbejde MS Office – og gerne en vis erfaring i brugen af SAP.

Endelig er du en teamplayer – man løfter i flok, og gør dormakaba endnu bedre sammen.

Arbejdssted

Fra dormakaba Danmarks kontor i Albertslund.

Tiltrædelse

Snarest – men venter gerne på den rette kandidat.

Løn- og ansættelsesvilkår

Fuldtidsstilling, hvor du tilbydes en attraktiv lønpakke, pensionsordning, sundhedsforsikring, samt bærbar PC og mobiltelefon.

Kontakt

Klavs Jarl Jørgensen
Partner & headhunter

Mail: [email protected]
Mobil: 30 24 95 75

Upload din Ansøgning, CV eller andre relevante filer. Max. størrelse: 256 MB. NB hold CTRL-tasten nede, når du vælger mere end et dokument.
Jeg accepterer, at expuri må benytte og opbevare mine persondata, herunder ansøgning, CV, eksamensbeviser, udtalelser, personprofilanalyser, headhunterens notater efter interviews samt notater fra evt. referencesamtaler. Jeg accepterer, at expuri opbevarer disse persondata fortroligt til vurdering af mit kandidatur til denne eller fremtidige jobmuligheder uden at videregive persondata til tredje part uden min accept. Jeg kan til enhver tid henvende mig til expuri og få samtlige mine persondata slettet.