Kan du se dig selv håndtere EU-udbud, konkurrenceudsættelser og strategiske indkøbsaftaler, som understøtter Vestforbrændings bidrag til reduceret CO2-udledning i Danmark? Så læs med her, hvor de søger udbudskonsulenter, der med viden og passion har lyst til at gøre en forskel i kampen for den grønne omstilling i Danmark.
Om Vestforbrænding
Vestforbrænding er Danmarks største affaldsenergiselskab. De bistår 19 kommuner, godt 1 mio. borgere og 60.000 virksomheder med den grønne omstilling. I tæt samarbejde med ejerkommunerne og virksomheder tager de hver dag skraldet og sikrer at affald bliver genbrugt, genanvendt og energiudnyttet.
Du bliver en del af Udbudsafdelingen under området Økonomi og Administration. Deres succesmål er tydelige og de leverer direkte ind til at realisere Vestforbrændings ambitiøse strategi. I afdelingen er der et tæt samarbejde, højt til loftet, godt humør og masser af dialog om alle de spændende projekter som varetages. Du bliver del af et team af udbudskonsulenter, så der er aldrig langt til faglig sparring og support.
Opgaverne
Du får ansvar for egne udbudsporteføljer, så dine opgaver kan spænde over strategiske indkøbsopgaver til gennemførelse af store bygge- og anlægsprojekter. Du håndterer EU-udbud og andre former for konkurrenceudsættelser og støtter på det udbudsfaglige område, samt rådgiver om, udarbejder og indgår kontrakter.
Med fokus på at udvikle, udbrede og opretholde en strategisk indkøbskultur i Vestforbrænding får du ansvar for at:
- Stå som projektleder med ansvar for at gennemføre udbud/tilbudsindhentninger for forretningsområderne efter gældende udbudsregler
- Koordinere udbudsopgaver med de forretningsansvarlige, og evt. gennemfører markedsdialog
- Udarbejde og forberede kontrakter og andet udbudsmateriale
- Overdrage kontrakter/aftaler til forretningsansvarlige efter udbud/tilbudsindhentning
- Rådgive forretningsområderne og leder omkring udbud og reglerne
- Som en del af Contract Management følger du op på nøglekontrakter i forhold til samarbejder med leverandører
I dit daglige arbejde får du en bred kontaktflade i organisationen. Den personlige kontakt og dialog vægtes højt, så du kommer til at indgå i tæt samarbejde med kolleger på Vestforbrænding om beskrivelse af opgaver og fastlæggelse af kriterier for udvælgelse og tildeling.
Om dig
Du skal have lyst til at spille en central rolle i at bistå forretningen med at løse strategiske opgaver inden for udbud/indkøb, så du medvirker til at sikre at alle indkøb på Vestforbrænding er økonomisk ansvarlige og bidrager til de fastlagte strategiske mål.
Der er ikke særlige krav til uddannelse, vigtigere er det at du har erfaring med gennemførelse af udbud og indgåelse af aftaler under Udbudsloven eller Forsyningsvirksomhedsdirektivet. Det er et plus hvis du har erfaring med Entreprise og SKI, samt erfaring fra den offentlige sektor og har kendskab til at navigere i et politisk miljø.
Jobbet kræver, at du har god forretningsforståelse og har erfaring med eller interesse for standardprocesser for analyse, udvælgelse af leverandører og aftaleindgåelse.
Du trives med at jonglere flere store udbudsprojekter på én gang. Dine samarbejdspartnere – interne og eksterne – oplever dig som serviceorienteret og god til at skabe relationer; altid med fokus på dialog og godt samarbejde inden for de udbudsretslige rammer og med øje for kvalitet, økonomi og tid.
Du udviser ansvarlighed og tager styring på fremdrift i de udbudsprojekter, som du driver.
I dit daglige arbejde får du en bred kontaktflade både i og udenfor organisationen, så det er essentielt, at du behersker dansk og engelsk i både skrift og tale.
De tilbyder
Du tilbydes en lønpakke i forhold til din erfaring og kravene i stillingen – med en attraktiv pensionsordning. Hos Vestforbrænding er der en fantastisk kantineordning, en aktiv personaleforening og idrætsforening samt træningsfaciliteter. De arbejder løbende på at skabe den bedste arbejdsplads for medarbejderne og er certificeret af Great Place to Work®. Hos Vestforbrænding er hjemmearbejde en naturlig del af hverdagen.
Vide mere
Expuri assisterer Vestforbrænding med rekrutteringen til denne stilling. Hos Expuri er partner Klavs Jarl Jørgensen klar til at besvare dine spørgsmål på telefon 30249575 eller mail [email protected].