Til større og meget solid ejendomsadministrator i Odense søges en administrationschef.
Virksomheden
Vores kunde, Domhusgaarden Ejendomsadministration, administrerer tæt på 9.000 lejemål og er således blandt de største på Fyn.
Der er tale om administration af private bolig- såvel som erhvervslejemål, andelsboligforeninger, ejerforeninger og almene boliger.
Domhusgaarden Ejendomsadministration tilbyder sine kunder styring af alt administration fra daglige administrative og ledelsesmæssige opgaver til regnskab, årsrapportering og gennemførelse af generalforsamlinger og består af meget erfarne partnere og medarbejdere med stor ekspertise i driften af boligforeningers og private udlejeres ejendomme.
Ud over driften har Domhusgaarden Ejendomsadministration ekspertise inden for administration af byggesager og renoveringer og råder over et stort netværk indenfor byggeri. Virksomheden assisterer således sine kunder med effektive renoverings- og nybygningsprojekter.
Virksomheden har gennem årene opbygget meget tætte og langvarige kunderelationer.
Domhusgaarden Ejendomsadministration er i en positiv udvikling, hvorfor der nu er behov for mere support til ledelsen.
Organisation
Administrationschefen skal supportere ledelsen og referere til partnerne.
Der er i alt 23 ansatte i virksomheden, som er placeret i Odense.
Stillingen
Administrationschefen får sammen med partnerne det overordnede ansvar for den daglige administration.
Administrationschefen skal aflaste partnerne og bliver ansvarlig for fastholdelse af et højt serviceniveau, såvel som ansvarlig for sin egen kundeportefølje.
Det er administrationschefens ansvar sammen med partnerne at medvirke til sparring og vejledning til medarbejderne.
Arbejdsopgaver:
- Sparringspartner for indehavere/ledelse
- Ansvarlig for digitale aftaler med eksterne parter
- Hvidvask ansvarlig
- Udarbejdelse af årsregnskaber, budgetter og indberetninger
- Assistere ved kontrol af regnskaber/bogføring
- Sagsbehandling
- Deltagelse i boligforeningers bestyrelsesmøder og afdelingsmøder
- Afholdelse af generalforsamlinger for mindre foreninger
- Assistere ved ansættelser
- Diverse HR som elevforløb, personalemøder og sociale arrangementer
- Opdatering og vedligeholdelse af forretningsgange
Succeskriterier
Inden for de første 12 måneder forventes administrationschefen at have
· Bidraget til aflastning af ledelsen og fået etableret et fortroligt forhold til indehavere og medarbejdere
· Overdraget en kundeportefølje med fastholdelse af kundetilfredshed
- Overtaget og håndteret ovennævnte opgaver tilfredsstillende
Kandidaten
Det er ikke et krav at have erfaring fra ejendomsadministration. Du kan arbejde som controller eller som anden økonomisk rådgiver fra f. eks. revision eller på anden måde have en god erhvervsmæssig erfaring inden for økonomi.
Du motiveres af en dagligdag med mange forskelligartede opgaver og evner at gå ind i nye problemstillinger inden for det økonomiske, juridiske og byggetekniske område med støtte fra fagspecialister internt såvel som eksternt.
Din gode situationsfornemmelse gør dig i stand til at navigere konstruktivt overfor såvel kunder, lejere, håndværkere og medarbejdere.
Du sætter dig grundigt ind i tingene, er god til at formulere dig skriftligt og mundtligt og kan derfor argumentere og dokumentere forhold, så du vinder omgivelsernes respekt.
Beskrivende ord på din person kunne være ordentlig, systematisk, omhyggelig, reflekterende, analyserende, ansvarsbevidst.
Øvrige krav:
- Økonomisk uddannelse, gerne HD, kandidat eller lignende
- Mindst 5 års relevant erhvervserfaring inden for økonomi
- Gerne relevant juridisk og byggeteknisk indsigt – men ikke et krav
- Gerne erfaring fra ejendomsadministration – men ikke et krav
Benefits
Der tilbydes en gage i forhold til kravene i stillingen.
Ansøgning bedes sendt til
Ulrik Bo Andersen
Kontakt
Ulrik Bo Andersen
Headhunter og CEO
Mail [email protected]
Mobil 31 33 82 21
#LI-DNI