Applikationstekniker – der brænder for avanceret CNC styring, optimering og kundeservice
Virksomheden
Vores kunde, Flextek A/S, er førende indenfor sit område. Flextek sælger og servicerer værktøjsmaskiner fra flere af verdens førende producenter til den danske metalindustri.
Virksomheden har specialiseret sig indenfor den spåntagende industri og tilbyder produktionsløsninger og tjenester, der giver øget lønsomhed for deres kunder.
Virksomheden sikrer sine kunder en stor driftssikkerhed med en omfattende og landsdækkende serviceafdeling som tilbyder døgnservice, servicekontrakter og support, ligesom effektiv logistik sikrer dag-til-dag levering af reservedele.
Domicil: Hedensted.
Se mere om virksomheden her:
Organisation
Der er 33 ansatte i virksomheden.
Stillingen
Applikationsteknikeren refererer til CEO, og indgår i et team med flere erfarne og tekniske kollegaer. Som applikationstekniker er du eksperten og supportfuntion for både kunder og kollegaer.
Du får ansvar for indkøring af nye CNC maskiner, samt undervisning og kursus for kunden.
Derudover er rådgivning og support en del af rollen, både internt og eksternt. Applikationsteknikeren arbejder løbende med optimeringsprojekter hos kunderne. Herudover er du sparringspartner både til Flexteks serviceafdeling og sælgere.
Der vil være en række ”projekter” i varierende størrelse i gang hos kunder, samt projekter på lokationen i Hedensted eller fra hjemmekontoret.
Applikationsteknikeren har en bred kontaktflade både internt og eksternt, og tæt samarbejde med både salgs- og serviceorganisationen.
Opgaver og ansvarsområder:
- Tidsstudier og bearbejdningsstrategi
- Indkøring og idriftsættelse af nye maskiner
- Undervisning og kursusafholdelse
- Teknisk support/service
- Optimeringsprojekter
- Rådgivning / support salg
Kandidaten
Vi søger en person, der har stor erfaring indenfor produktionsteknologi, bearbejdning, programmering og valg af bearbejdningsstrategi.
Du har en teknisk uddannelse og skal beherske engelsk i tale og skrift. Din baggrund er højst sansynligt maskinarbejder, industriteknikker eller værktøjsmager, dog ikke afgørende.
Gennem specialistuddannelse både hos Flextek og hos leverandører lærer du Flexteks maskinprogram. Den ideelle kandidat har erfaring med drejebænke og multitaskingmaskiner. Derudover vil det være en fordel at have erfaring med Okumas OSP styring.
Du sidder måske i en tilsvarende rolle i dag ved en lignende eller producerende virksomhed, og ønsker at bygge videre på din ekspert viden og solide erfaring indenfor avanceret spåntagning.
Du arbejder med CNC programmering på et højt niveau allerede, og kan se dig selv i en ekspert/support rolle.
Du har indsigt og erfaring med indkøring af nye emner, samt optimering af eksisterende emner på værktøjsmaskiner.
Du er som person struktureret og kan selvstændigt organisere din dag. Du er systematisk, præcis og stiller høje krav til kvalitet.
Optimalt set bor du vest for storebælt, men er ikke et krav.
Der tilbydes
- Et spændende fagligt udfordrende job i en solid og anerkendt virksomhed
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
- Løbende efteruddannelse så din viden og erfaring bliver udbygget
- Et godt team af hjælpsomme kolleger hvor høj kvalitet og godt humør er naturligt
- Velordnede arbejdsforhold med løn- og ansættelsesvilkår der modsvarer dine kvalifikationer
Ansøgning
Ansøgning sendes til Maria Louise Jensen på mailadresse [email protected]
Kontakt for yderligere oplysninger
Ulrik Bo Andersen
Headhunter & CEO
Mail [email protected]
Mobil 31 33 82 21