• Økonomi, HR & Administration
  • Odense
  • Denne stilling er blevet besat

Financial Controller med lyst til at udvikle sig fagligt og internationalt søges til dynamisk dansk datterselskab.  

Virksomheden

Vores kunde B&R Automation i Danmark er datterselskab i den østrigske virksomhed og en del af ABB koncernen.

”Perfection in Automation” er essensen af B&R Industrial Automation. Det betyder, at virksomheden sætter viden og kreativitet i at udvikle produkter, der bliver morgendagens teknologier og gør en forskel for maskinbyggere og produktion.

Virksomheden tilbyder kunderne komplette automatiseringsløsninger, der giver maksimal fleksibilitet og økonomisk effektivitet.

Innovation og åbenhed præger virksomheden, som ikke bare søger kunder, men partnerskaber der er baseret på varig tillid og et højt ekspertiseniveau. Et partnerskab der er kendetegnet ved stor åbenhed og innovation i fællesskab, når det handler om at udvikle fremtidens teknologi.

B&R Automation har i en årrække haft betydelig vækst og denne forventes at fortsætte i de kommende år.

B&R Automation I Danmark er placeret i Odense med satellitkontor i Stilling.

Arbejdssted for denne stilling er i Odense. 

Se mere om virksomheden her:

https://www.br-automation.com/da/organisation/om-os/

Organisation

Organisationen er præget af en ung kultur med særdeles dygtige medarbejdere, højt fagligt niveau og et udviklingsorienteret og dynamisk miljø.

Virksomheden har en god work/life balance, og man har bl. a. fornøjelsen af gode hjælpsomme kollegaer, en uformel omgangstone, daglig morgenmad/frugtordning samt en aktiv personaleforening.  

Stillingen

Financial Controlleren indgår i Nordisk Finance Team og refererer til Regional Finance Operations Manageren, som er placeret i Odense. Der er 6 personer i det nordiske team.

Man får selvstændigt ansvar for regnskabsaflæggelse samt controlling og vil i tæt samarbejde med de øvrige controllere og regnskabsassistenter varetage en bred vifte af opgaver.

Der vil være god mulighed for at sætte sit eget præg på opgaver og processer med meget varierende arbejde.

Der vil forekomme enkelte rejsedage til HQ i Østrig eller til Sverige.

Koncernsprog er engelsk.

Det er Financial Controllers ansvar at deltage i optimeringen af forretningsprocesserne, herunder at deltage i indførelsen af softwarerobotter til automatisering af operationelle controlling opgaver.

Financial Controlleren deltager desuden løbende i udvikling og udarbejdelse af redskaber og analyser for bedst muligt at kunne supportere organisationen indenfor koncernens rammer.      

Dine primære arbejds- og ansvarsområder:

  • Månedlig rapportering samt opfølgning
  • Årsregnskab, herunder skatteopgørelser samt revisionsdokumentation
  • Budget og forecast
  • Moms, listesystem og intrastat
  • Interne kontroller
  • Udarbejdelse af guidelines og løbende optimering af processer og rapporteringer
  • Ad-hoc opgaver, fx forretnings- og lønsomhedsanalyser

Kandidaten

Med en økonomisk uddannelse som HD (R), cand. merc. aud. eller lignende har du en solid indsigt i økonomi. Du sidder sandsynligvis som revisor eller i tilsvarende position i dag i en større virksomhed, men ønsker mere indflydelse og udviklende opgaver på teknologisk højt niveau.

Du trives i et internationalt miljø med mange berøringsflader og er en god teamplayer med gode samarbejds- og kommunikationsevner.

Du forstår at skabe netværk på tværs af koncernen i såvel indland som udland. Du har et forretningsmæssigt mindset og forstår at arbejde tæt sammen med ledelsen omkring beslutningsgrundlag m. m.

Som person er du struktureret, analytisk og systematisk og kan arbejde selvstændigt og proaktivt med opgaverne.   

Øvrige kvalifikationer:

  • Kendskab til US-GAAP vil være en fordel
  • Forståelse for interne kontrolprocesser og kan skabe guidelines/politikker
  • Erfaring med større ERP-system, gerne SAP
  • Særdeles skarp Excell bruger
  • Generel god IT-forståelse og erfaren brug af den øvrige MS Office pakke

Benefits

Der gives gode faglige udviklingsmuligheder generelt i en stor og professionel organisation med mulighed for at deltage i mange optimeringsprocesser og med ny teknologi.  

 

Ansøgning

Ansøgning sendes til Maja Vind på mailadresse [email protected]  

Kontakt for yderligere oplysninger

Ulrik Bo Vind-Andersen

Headhunter og CEO

Mail [email protected]

Mobil  31 33 82 21