• Produktion & Teknik
  • Hedensted

Projektleder med kompetencer indenfor CNC maskiner søges til førende leverandør af maskin- & robotløsninger til metalindustrien

Virksomheden

Vores kunde, Flextek A/S, er førende indenfor sit område i Danmark. Den sælger og implementerer komplette maskin- og robotløsninger fra flere af verdens førende producenter til den danske metalindustri.

Virksomheden har specialiseret sig i løsninger, der nemt og effektivt implementeres og giver kunderne hurtige konkurrencefordele med øget effektivitet.

Virksomheden sikrer sine kunder en stor driftssikkerhed med en omfattende og landsdækkende serviceafdeling som tilbyder døgnservice, servicekontrakter og support, ligesom effektiv logistik sikrer dag-til-dag levering af reservedele.

Domicil: Hedensted.  

Se mere om virksomheden her:

http://flextek.dk

Organisation

Der er 35 ansatte i virksomheden.

 

Stillingen

Projektlederen refererer til indkøbschefen og indgår i et team af dygtige specialister og  projektledere.

Projektlederen får ansvaret fra salg til idriftsættelse af det færdige anlæg, herunder overdragelsesmøder fra salg/kunde, projektdefinition, koordinering med leverandører, gennemførelse af testforløb og ibrugtagning/aflevering af færdigt projekt til kunderne.    

Projekterne varierer i kompleksitet fra standardmaskiner til komplette anlæg med flere robotceller og maskiner og projektlederen skal sideløbende styre flere projekter i hele Danmark. Hovedparten af arbejdsdagene er dog på lokationen i Hedensted.

I projekterne har man en bred kontaktflade med styring af egne robot- og serviceteknikere, såvel som underleverandører og kundekontakt.

Opgaver og ansvarsområder:

Afklaring/overdragelse af projekt fra kunde/salgsafdeling
Bidrage til at finde gode tekniske løsninger
Bestilling af standardmaskiner, reservedele, software pakker etc.
Planlægning, koordinering og opfølgning på projekter
Koordinering af leverancer og transport
Koordinere interne teknikere til projekter
Sparringspartner for robot- og serviceteknikere
Samarbejde og tæt kontakt med kunder
Ansvar for projektøkonomi, tidsplaner og projektdokumentation i samarbejde med styregruppe

Kandidaten

Du har erfaring med CNC maskiner som industritekniker eller har på anden vis fået indsigt i CNC maskiners opbygning. Du har desuden deltaget i projekter med indkøring af nye maskiner, har projektledelseserfaring eller ønske om at blive projektleder.

Du har gerne en overbygning på industritekniker uddannelsen med en produktions teknolog uddannelse eller lignende.

Du er som person struktureret og kan selvstændigt organisere din dag. Du er systematisk,præcis og stiller høje krav til kvalitet.

Dansk og engelsk i skrift og tale er et krav.

Du bor i rimelig køreafstand til Hedensted.

 

CV og motivation for jobbet sendes til:

Maja Vind
Researcher
Mail: [email protected]

Kontakt for yderligere oplysninger:

Ulrik Bo Vind-Andersen

Headhunter og CEO

Mail: [email protected]

Mobil:  +45 31 33 82 21

Upload din Ansøgning, CV eller andre relevante filer. Max. størrelse: 256 MB. NB hold CTRL-tasten nede, når du vælger mere end et dokument.
Jeg accepterer, at expuri må benytte og opbevare mine persondata, herunder ansøgning, CV, eksamensbeviser, udtalelser, personprofilanalyser, headhunterens notater efter interviews samt notater fra evt. referencesamtaler. Jeg accepterer, at expuri opbevarer disse persondata fortroligt til vurdering af mit kandidatur til denne eller fremtidige jobmuligheder uden at videregive persondata til tredje part uden min accept. Jeg kan til enhver tid henvende mig til expuri og få samtlige mine persondata slettet.