• Produktion & Teknik
  • Odense
  • Denne stilling er blevet besat

Serviceleder med godt overblik og struktur søges til landsdækkende el-installatør

Virksomheden

For vores kunde Dansk El & Teknik A/S søger vi en serviceleder til kontoret i Odense.

Dansk El & Teknik A/S har specialiseret sig indenfor komplekse el-installationer, primært på tankstationer og vaskehaller.

Dansk El &Teknik A/S har i alt 40 medarbejdere fordelt rundt i landet.

Virksomheden er en del af Wennstrom gruppen, der med ca. 300 medarbejdere tilbyder service og produkter til opbevaring og distribution af brændstof.

Læs mere om virksomhederne her:

http://www.det.dk/

https://wennstrom.com/e-mobility/

Stillingen

Servicelederen refererer til ledelsen i Odense.

Servicelederen har sammen med en anden serviceleder det overordnede ansvar for planlægning af små opgaver på pladserne, koordinere de større projekter i samråd med projektledere, guide montører på pladserne og sørge for at planlægningssystemet altid er ajourført.

Opgaver og ansvarsområder:

  • Oprettelse af sager og projekter
  • Daglig planlægning af mindre opgaver på pladserne
  • Koordinering af større projekter og montører
  • Sørge for planlægningssystemet altid er ajourført
  • Kundekontakt
  • Rådgivning og support af montører
  • Månedlig fakturering

Kandidaten

Kan du holde hovedet koldt i pressede situationer, og har du sans for struktur?

Er du uddannet elektriker eller elinstallatør og har du et bredt kendskab til el-branchen, så har vi et spændende og udfordrende job. Vi forestiller os, at du sidder i lignende job, eller har nogle års erfaring som el installatør eller elektriker, men søger et administrativt job.

Som person skal du besidde et godt overblik i pressede situationer, du skal være struktureret og kunne arbejde selvstændigt, men samtidig være en team-player.

Der lægges vægt på, at du har gode kommunikationsevner, da du har meget kontakt til kunder, montører og ikke mindst kollegaer på kontoret. Du besidder tålmodighed, da du skal kunne have mange bolde i luften.

Som person er du:

  • Struktureret og omhyggelig
  • Vedholdende, samtidig med at du bevarer roen og overblikket
  • God til at guide andre og kan kommunikere roligt og præcist i pressede situationer
  • Udadvendt og god til at kommunikere og samarbejde

Der sættes naturligvis tid af til grundig oplæring i organisationen, systemer og opgaver.

 

Øvrige kvalifikationer:
Vi forventer, at du:

  • Er faglært indenfor el-branchen
  • Gerne erfaring indenfor komplekse elinstallationer
  • Gerne erfaring med planlægning og koordinering
  • Har erfaring med gængse IT-programmer som Word og Excel

Benefits

Hvis du kan se dig selv i rollen som serviceleder, tilbydes du en stilling med ansvar og frihed. DE&T er en sund- og voksende virksomhed hvor personalepleje og et godt kollegialt samarbejde er i højsæde.

Ansøgning

Ansøgning sendes til researcher Maja Vind på mailadresse [email protected]

Kontakt for yderligere oplysninger

Ulrik Bo Andersen

Headhunter & CEO

Mail [email protected]

Mobil 31 33 82 21