Til en af verdens førende virksomheder indenfor trucks og lagerteknik, søges Solution Developer til videreudvikling af segment indenfor automation.
Virksomheden
Vores kunde, STILL Danmark A/S er en del af STILL koncernen, som ejes af KION Group, en af verdens største aktører indenfor gaffeltrucks, intralogistik og varehusautomatisering med 40.000 medarbejdere. KION Group er et tysk børsnoteret selskab.
STILL koncernen beskæftiger mere end 9.500 medarbejdere inden for forskning, udvikling, produktion, salg og service. Virksomheden har i årtier været førende indenfor gaffeltrucks, og denne del af forretningen er fortsat væsentlig.
Virksomheden råder desuden over betydelige kompetencer og ressourcer indenfor automationsløsninger til enhver transportopgave, herunder AGV (førerløse trucks), radiostyrede shuttles og intralogistiske løsninger med avanceret software og lagerteknik.
STILL Danmark A/S er blandt de markedsførende i Danmark med over 100 medarbejdere og en årsomsætning på mere end DKK 400 mio.
Du kan læse mere om virksomhederne her:
Organisation
Salg af automationsløsninger er et fokusområde for STILL Danmark, og Solution Developeren kommer til at referere til Manager of Solution Development. Han/hun får sammen med lederen ansvaret for at videreudvikle forretningsområdet.
Man bliver en del af STILLs øvrige salgsorganisation med dedikerede distriktschefer og KAM’ere.
Solution Developeren kommer desuden til at arbejde tæt sammen med en Sales Engineer, Project Managers, softwarespecialister og en teknisk organisation, som alle støtter Solution Developeren i at udarbejde løsningsforslag og udvikle forretningsområdet.
Stillingen
Solution Developeren skal sammen med kollegaer og ledelsen deltage i udarbejdelsen og implementeringen af salgs- og markedsføringsstrategier på området.
Udover naturligvis at udvikle netværk eksternt i relation til kunder, er det Solution Developerens ansvar at opbygge netværk internt med den øvrige danske salgsafdeling på truck området og udnytte virksomhedens store lokale netværk i forhold til salg af automationsløsninger.
Tilsvarende er det hans/hendes ansvar at skabe internt netværk til den internationale organisation med henblik på vidensdeling indenfor automationsområdet og at drage størst mulig nytte af den betydelige know-how, der findes internationalt i koncernen.
Det er Solution Developerens ansvar at vurdere den enkelte kundes optimeringsmuligheder og være tovholder i idéfasen.
Det er Solution Developerens ansvar at gennemføre salgsprocessen fra den indledende opsøgende kontakt til indgået kontrakt:
- Gennemførelse af indledende salgsmøder
- Kvalificering af leads
- Varetage behovsafdækning
- Inddragelse af specialister i salgsprocessen
- Varetage rollen som den overordnede løsningsarkitekt
- Gennemføre udarbejdelse af løsningsforslag, herunder udarbejdelse af business cases og ROI for kunderne
- Gennemføre præsentation af løsningsforslag
- Gennemføre forhandlinger og indgå kontrakter
Succeskriterier
Inden for de første 12 måneder forventes Solution Developerens at have:
- Deltaget proaktivt i udarbejdelsen af salgsplanerne
- Gennemført salgsprojekter og afsluttet de første automationsprojekter
- Medvirket til yderligere godt samarbejde i afdelingen og med den øvrige organisation
Kandidaten
Du har erfaring med løsningssalg og gerne fra automationsvirksomhed eller inden for lagerteknik eller IT-løsninger indenfor logistik.
Du forstår at afdække en kundes potentiale ved at investere i automationsløsninger uanset om der er tale om en mindre løsning med få komponenter eller store, komplicerede logistikløsninger med integration til WMS m.m.
Du kan begå dig hos kundernes ledelser og forstår at opbygge dybe relationer med øje for langtidsholdbare partnerskaber.
Du forstår at styre en strategisk salgsproces og have fokus på værdiskabelsen hos kunderne, inddrage specialister på rette tidspunkter, motivere interessenter osv. Du er nysgerrig på automation, skaber visioner og målsætninger i dit arbejde, og du kan arbejde selvstændigt men formår at inddrage dit team og skaber værdi for arbejdspladsen.
Dit solide kendskab til logistik- og lagerløsninger gør dig i stand til at varetage rollen som løsningsarkitekt, selv om der i løsningerne kan indgå mange komponenter fra STILL såvel som fra underleverandører i den samlede løsning.
Øvrige personlige kompetencer:
- Evne til innovation og gå-på-mod med nye løsninger
- Vilje, lyst og evne til at holde mange bolde i luften på en gang uden at miste detaljen
- Vedholdenhed til at følge alle bolde til dørs sammen med organisationen
- Systematisk tilgang til enhver udfordring, skabe idéer og visioner, hvor målet er effektivisering for kunden
- Trives i at være på farten, da kunderne er fordelt i hele landet
- Varetager alle projekter, store som små med stor entusiasme
Benefits
Der tilbydes et alsidigt job i en stærk organisation med et af verdens stærkeste brands på området.
Der er gode muligheder i markedet, så ud over grundlæggende gode ansættelsesvilkår er der med dit drive og talent gode muligheder for personlig succes.
Arbejdstiden er 37 timer, hvor tiden er fordelt med ca. 40 % hos kunder og 60 % på kontoret enten i Kolding, Hedensted eller Ishøj.
Løn – og ansættelsesvilkår forhandles individuelt.
Ansøgninger sendes til
Maja Vind
Researcher
Mail [email protected]
Kontakt
Ulrik Bo Vind-Andersen
Headhunter og CEO
Mail [email protected]
Mobil 31 33 82 21
#LI-DNI